Jeg har lært noget - om at lege
HUSK AT LEGE
Man skulle næsten tro, det giver sig selv - og alligevel er jeg verdensmester i at være den, der taler. Mine undervisningsoplæg kan være lange og enormt lærerstyrede, måske ud fra en overbevisning om, at det går bedst, når jeg har kontrollen. Så snart jeg slipper "dyrene" løs, kan de finde på at løbe løbsk.
AKT-mand Per lavede en grafisk fremstilling af min undervisning. Den viste, hvornår jeg snakkede, hvornår børnene blev trætte, hvornår jeg skiftede aktivitet. Og jeg tror, han mente, jeg taler for meget. Så nu anstrenger jeg mig for at blive bedre til at variere aktiviteterne.
Han synes b.la., at de skal lege. Mine elever elsker at lege, de kan bare ikke finde ud af at gøre det uden en voksen. Tingene lykkes kun for dem, hvis aktiviteterne er voksenstyrede. Flere af legene har fagligt indhold, andre har til hensigt at skabe forståelse for nødvendigheden af samarbejde, andre igen skal give et billede af, hvem der tager ledelse - og om det er på en positiv eller negativ måde.
Her er - i vilkårlig rækkefølge - nogle af de lege, vi har været igennem:
Denne leg er til sjov - til koordinationstræning - for at få børnene til at grine sammen mm.
Børnene står i en rundkreds. Den ene håndflade er strakt ud og vender opad. Den anden hånd er knyttet med en strakt pegefinger, der peger nedad. Nu skal børnene stikke deres fremstrakte pegefinger ned i sidemandens håndflade. Læreren står i midten og siger 1-2-3-nu. Når der siges nu gælder det om for den enkelte at løfte pegefingeren, så den ikke bliver fanget af sidemanden, samtidig med at han/hun skal forsøge at gribe fat om den anden sidemands pegefinger med en sammenklappende håndflade.
Når man har været igennem 2-3 runder skifter man "retning", så pegefingeren bliver til en håndflade og omvendt.
Mine elever elsker den her. Den er som regel sjovest første gang. Jo flere gange, jo mere useriøsitet - i min klasse i hvert fald.
Børnene står i en rundkreds. Jeg står i midten og styrer legen. Jeg peger på en af eleverne og tæller ned fra tre. Eleven, jeg peger på skal dukke sig, og de to omkringstående elever (en til højre - en til venstre) skal skyde mod hinanden. Hvis eleven, jeg peger på ikke dukker sig, skal han/hun ud af legen - ELLERS er det den, der skyder sidst, der skal ud. Eleverne må ikke rykke tættere sammen, når nogen går ud af legen. Alle skal blive stående på deres oprindelige plads. Når der kun er to deltagere tilbage, skal disse stilles op i midten og "duellere". De skal stå med ryggen til hinanden. Gå tre skridt (tælles højt) og herefter er det den, der skyder først, der har vundet.
Denne leg giver mange variationsmuligheder. Der er en smule dansktræning i den - og den er også bare et sjovt afbræk i timen.
Eleverne inddeles i to hold. Der udpeges to "hjørner" - det tredje er "hjemme" ved tavlen igen. En fra hvert hold kommer op til tavlen. De får en kategori. Det kan være "pigenavne". Herefter giver jeg bogstaver. En tredje elev kan bedes sige stop, imens jeg uden lyd gennemgår alfabetet og lander på et "tilfældigt" bogstav. Så gælder det om for de to elever ved tavlen at "komme først" med et pigenavn med netop det bogstav. Den, der først svarer, må gå til "første hjørne". Hver gang man svarer hurtigst må man således gå et "hjørne" frem. Den, der først kommer hjem, har vundet. AKT-mand Per valgte at belønne holdene med en tegnet ting - det kunne være en gulerod, en bamse, en roe eller noget helt andet, gerne lidt skørt.
Børnene står i en rundkreds. AKT-Per gennemgår har tegnet følgende på tavlen: et træ, en abe, en elefant, en kanin.
Hvert ting repræsenteres af nogle "figurer", som tre elever skal lave sammen. Spilstyreren (lærer) peger på en elev og siger navnet på en af de fire figurer - f.eks. træ. Nu skal denne elev, samt to andre - den til højre og den til venstre - tilsammen lave den pågældende figur. Der er helt klare regler for hvordan de enkelte figurer skal se ud. De kommer lige om lidt. Den elev, der ikke får lavet sin del af figuren til tiden går ud af legen. Der går kun en elev ud ad gangen.
Træ: Midter-eleven står med armene strakt lige op over hovedet. Højre- og venstre-eleven er hver sin gren. De strækker armene hhv. mod højre og venstre.
Abe: Midter-eleven laver abeansigt og trækker armene godt op omkring skuldrene. Højre- og venstre-eleven former hånden til en "skål" og sætter den bag øret på midter-eleven.
Elefant: Midter-eleven laver en snabel med armen oppe ved næsen. Højre- og venstre-eleven laver en stor cirkelform med armene og sætter "cirklen" op til midter-elevens øre.
Kanin: Midter-eleven laver kanintænder og sætter hænderne op som kaninpoter. Højre- og venstre-eleven sætter hver en arm (fra albuen og op) op til hovedet af midter-eleven, som to kaninører.
Måske lyder det lidt svært. Det er det egentlig også. Der er mange ting, børnene skal tænke på, og afhængig af børnegruppe kan man starte med nogle få figurer ad gangen og så udvide.
Børnene får i den grad trænet deres koncentrationsevne
Her er en leg, der ofte går i vasken, men det skal ikke afholde os fra at prøve igen og igen.
Hver elev skal tænke på en ting og en person. Børnene går nu rundt imellem hinanden. Når man møder en person, siger man: "Her får du en ...... af mig. Den har jeg fået af ......." Nu bytter man ting, så næste gang man møder en person, skal man give den NYE ting, man fik tidligere. På denne måde skifter tingene hænder. Man går ud af legen, når man får sin egen ting tilbage.
Det er svært at huske, hvad man får. Der er mange forvirringsmomenter og ofte figurerer den samme ting pludselig i to eller tre eksemplarer. Det er stadig en god og sjov øvelse. Træner opmærksomhed og hukommelse.
Variation af ovenstående:
Eleverne går rundt mellem hinanden. Når man møder nogen siger man: "Dav - jeg hedder...." og den anden præsenterer sig også. Når man går videre, har man overtaget den andens navn, og han/hun har overtaget dit. Så næste gang man møder en også præsenterer sig, gør man det altså med sit nye navn. Her bytter man så igen og bliver ved, indtil man får sit navn tilbage. Så går man ud af legen.
Den er lidt nemmere, men har også den indlagte "fælde", at hvis jeg har fået Sørens navn, så kan jeg bare gå hen til ham og præsentere mig, så er han ude af legen.
Få iltet kroppen ved at lave råbekor. AKT-Per gjorde det med en sang, men den har jeg glemt, så jeg får børnene til at rejse sig, og så skal de gentage efter mig - både bevægelser og lyde. Jeg råber alt lige fra DÆÆÆÆÅÅÅÅÅÅÅ til HEEEIIIEEIIEEII.
Vi får grinet lidt - rystet kroppen og stemmebåndet - iltet hjernen, og det lader sig faktisk gøre at skifte til ny danskaktivitet efterfølgende uden at børnene er helt oppe at køre.