Minifremlæggelser - et eksperiment (04/13) (dokumenter til download opdateret 2022)
Projektopgaven på mellemtrinnet har virkelig kastet mig ud i mange lange tanketråde om, hvorvidt jeg nogensinde har gjort det godt nok..
Og jeg har efterhånden overbevist mig selv om, at det har jeg næppe. Et projektforløb en gang om året giver ikke nogen en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at arbejde projektorienteret, så man til sidst bliver rustet til at gennemføre "den store projektopgave" med en god forståelse af alle dens facetter. Jeg vil bare så gerne gøre det bedre...
Min nuværende klasse har endnu ikke gennemført en eneste projektopgave. Min store udfordring har været, at jeg på ingen måde synes, at disse børn har været rustet til at arbejde på denne måde. Jeg har haft hamrende travlt med at lære dem at tage ansvar for undervisningen - at melde sig ind i stedet for at melde sig ud - at involvere sig og bidrage - og at gøre det bedste man overhovedet kan.
Nu synes jeg faktisk, at børnene i min nuværende 5.a er ved at være klar. Men hvad nytter det, at lave en uges forløb i dette semester - og et enkelt i løbet af 6. årgang? Har de så lært det? Nej, vel?
Nu har jeg fået en idé. Jeg var på et seminar på Hotel Nyborg Strand, som er det DEJLIGT sted... Og første oplægholder var Birgitte Holm Sørensen, som er professor på Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet. Oplægget hed "Grundkompetencer i en digital tidsalder" - og jeg var virkelig optaget af det.
Midt under oplægget opstod idéen til nedenstående forløb. Det startede der med et eller andet, hun sagde, som jeg har glemt, men det satte tanker i gang - og i løbet af dagen udviklede jeg så idéen... Nogle af den slags idéer bliver på notat-papiret - men denne idé synes jeg selv er ret fed, så den har jeg forsøgt at få ned på papir...
Jeg har i skrivende stund endnu ikke afprøvet det på børnene, men jeg skal nok følge op med en evaluering på denne side.
GRUNDTANKEN...
Projektarbejdsformen skal anvendes i den daglige undervisning - og nej - det er jeg ikke alt for god til konsekvent at anvende. Jeg synes selv, mit SANS-SE-VIS-forløb lugter lidt af fisk - men alligevel ikke så systematiseret. Dette forløb er et forsøg på at systematisere. Jeg vil gerne starte meget konkret og så udfolde forløbet differentieret på de enkelte elevers behov og evner.
STRUKTUR...
Jeg har 24 elever i min klasse. Hver elev får en fast fremlæggelsesdag hver anden uge. Hver fremlæggelse må max vare 5 minutter. Når man har fremlagt, vælger man et nyt spørgsmål, som man har 14 dage til at planlægge. Sådan forløber det så længe det giver mening. Udgangspunktet er, at eleverne selv vælger spørgsmålet ud fra et katalog af spørgsmål, som jeg har lavet.
SPØRGSMÅL...
Jeg har indtil dags dato lavet 100 spørgsmål. Hvert spørgsmål står på et ark for sig selv, hvorpå der er forskellige ting, eleven skal forholde sig til / tage stilling til / dokumentere. Jeg udvider løbende kataloget med spørgsmål. De kommer til at stå i en mappe i klassen, hvorfra børnene så kan vælge et spørgsmål, der interesserer dem. Spørgsmålene tager udgangspunkt i alle fag. Spørgsmålene er overvejende konkrete. Det er de, fordi det er vigtigt, at børnene lærer en arbejdsform. Derfor skal det være forholdsvis simpelt at svare på spørgsmålene, så det ikke er emnet, der blokerer for arbejdet, fordi det bliver for svært. Efterhånden som vi kommer længere i forløbet, vil jeg udvide spørgsmålene - gøre dem mere problemformulerende (men dog langsomt).
KRAV...
På hvert spørgsmålsark er der en boks med krav fra læreren. Denne kan differentieres i forhold til forløbets udvikling - og i forhold til den enkelte elev. På de første 100 spørgsmål er kravene differentieret minimalt. Efterhånden vil jeg også stille krav til, hvor eleven skal/må søge viden, så de kommer ud over Google og Wikipedia.
FREMLÆGGELSE...
Ved fremlæggelsen skal eleverne i første omgang bruge billeder/dias til at støtte det fremlagte materiale. På disse dias/billeder, må der IKKE være tekst. Eleverne skal bruge ordkort ved fremlæggelsen. Vi har tidligere arbejdet med brugen af ordkort. Jeg har lavet en skabelon og en beskrivelse af, hvordan man bruger ordkort. Fremlæggelserne foregår spredt over mine timer (dansk/historie/kristendom). Hver fremlæggelse får en fast position først eller sidst i timen - og har en varighed af max 5 minutter. Måske kunne nogle elever får brug for mere tid, men spørgsmålenes karakter lægger ikke op til alenlange foredrag - og på denne måde, tænker jeg, lærer de måske også noget om begrænsningens kunst..
ARBEJDETS FORLØB...
Den enkelte elevs arbejde med fremlæggelsen ligger i deres egen tid. Der stilles ikke skoletid til rådighed.
ALENE ELLER I GRUPPER???
I første omgang skal alle elever arbejde alene. På den måde sikrer jeg mig at alle gennemfører alle faserne op til flere gange. Jeg har overvejet, at vi næste skoleår kan forsøge os med at være to eller flere omkring arbejdet. Men det må vente til jeg har gjort mig erfaringer med denne arbejdsmåde.
SE MATERIALET HER:
Mål
Ark til beskrivelse af arbejdsproces (REDIGÉRBAR PDF) (opdateret 2022)
120 oplæg til fremlæggelser (PDF) (opdateret 2022)
120 oplæg til fremlæggelser (PUBLISHER - REDIGERBAR) (opdateret 2022)
Eksempel på kalender
Læs om forløbets igangsættelse
Jeg skrev en besked til alle forældre over intra, hvor jeg forklarede om forløbet. Det har været vigtigt for mig at fortælle forældrene, at jeg har brug for deres hjælp, så alle børn møder velforberedte - og at de alle gør deres bedste - bruger noget tid på at forberede foredragene - og at forældrene også gerne må kvalitetsteste deres børns oplæg. Ikke så jeg synes, de skal presse børnene, men de må rigtig gerne stille spørgsmål og forholde sig kritisk til deres børns arbejde.
Børnene fik en nøje gennemgang af forløbet. Jeg gennemgik målene. Jeg viste dem eksempel på arbejdsarket og fortalte dem nøje, hvordan det skulle udfyldes. Jeg gennemgik mine forventninger til fremlæggelserne og at de SKAL bruge ordkort. Så fik de hver en mappe med alle papirerne isat. Projektmappen. Kalenderen sidder både i mappen og på tavlen. Desuden har jeg lagt det hele på elevintra, for så er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at få lavet sine ting.
Derefter bredte jeg samtlige 100 spørgsmål ud på vores tre bordrækker og bad børnene kigge sig omkring og vælge et spørgsmål, de havde lyst til at arbejde videre med. De fleste fandt ret hurtigt et spørgsmål, de kunne tænke sig.
Børnene er begejstrede. Det er i hvert fald mit indtryk. Det var fedt at høre dem gå rundt imellem hinanden og spørge til, hvad de andre havde valgt - og vise interesse for hinandens spørgsmål.
Nu venter jeg spændt på de første oplæg i næste uge.
Læs forældrebrevet
Hej forældre...
Jeg har fået en god idé, som skal afprøves på jeres børn.
Jeg er på forhånd overbevist om, at vi kan få noget rigtig godt ud af det, men det må tiden vise.
Jeg vil gerne have alle børnene i 5.a til at træne projektarbejdsformen - informationssøgning og fremlæggelsen. Det får vi nu trænet igennem et forløb, hvor hvert barn har en fast fremlæggelsesdag hver 14. dag.
Jeg har lavet en kalender, der gælder til sommerferien, så børnene på forhånd ved, hvilken dag det er deres tur. Alle elever når at fremlægge 3 gange inden ferien (med mindre der går kuk i kalenderen, men så tager vi den derfra.)
Jeg har lavet 100 spørgsmål, som børnene kan vælge imellem. Det er ret simple spørgsmål, men det er nødvendigt. Det må nemlig ikke blive så svært at finde svar og strukturere et oplæg, at processen kvæles. Spørgsmålene svinger i sværhedsgrad - nogle er mere åbne end andre, men det er ret meget med vilje.
VIGTIGT VIGTIGT... Forældre må (skal) rigtig gerne hjælpe til og sørge for, at eleven kommer i gang i god tid - hjælpe til med at strukturere - men også gerne lige kvalitetsteste og komme med gode spørgsmål, der får eleven til at tænke videre :-)
Hvert spørgsmål står på et ark, som udfyldes hver gang. På arket er der felter, hvor eleverne skal beskrive følgende:
- informationssøgning (hvilke medier bruger du?)
- Krav (her står lærerens krav til fremlæggelse, søgning osv. beskrevet)
- Kildeliste (her skal eleven øve sig i at lave en nøjagtig kildeangivelse)
- fremlæggelse (her skal eleven beskrive, hvordan han/hun vil fremlægge og hvilke genstande/medier der anvendes)
- Evaluering (her giver jeg min (positive) vurdering af fremlæggelsen og mine gode råd til næste fremlæggelsesforløb)
MIT ØNSKE ER at eleverne bliver fortrolige med mange af de processer, som er en del af projektarbejdsformen. Hvis det bliver en god oplevelse og børnene gør sig umage, vil jeg fortsætte arbejdsformen på den anden side af sommerferien og udvide kravene - skrue på spørgsmålenes sværhedsgrad - give dem mulighed for at arbejde sammen - og på den måde dreje hele projektarbejdsforløbet i retningen af "den rigtige projektopgave"... Jeg tror faktisk, at jeg på denne måde i langt højere grad kan give børnene gode redskaber - og samtidig bliver vi rigtig meget klogere på rigtig mange ting.
Spørgsmålene tager udgangspunkt i alle fag - og i første omgang får børnene lov at vælge efter interesse - det kan være jeg tvinger nogen til at vælge bestemte kategorier senere.
JEG VIL GERNE HAVE at børnene gør sig umage HVER gang de afleverer noget. Den enkelte skal gøre sit bedste hver gang. Jeg har en meget stor forventning om, at alle overholder deadlines og at ingen sjofler dette projekt...
Hjælp mig med at holde jeres børn til ilden, for det her kan blive rigtig godt :-)
I elevintras dokumentmappestruktur ligger en mappe med al materialet til forløbet. Børnene får en mappe, men skulle denne mappe forsvinde i mængden, så kan alle skabeloner og vejledninger findes på elevintra.
Og til de af jer, der er nået helt til bunds i denne mail - så har det været rigtig dejligt at se jeres skønne børn igen... Håber de har haft en god skoledag.... I morgen går vi igang for alvor.
kh. Ann-Berit
Læs om de første uger
NØJ, hvor er jeg glad.
Det har været forrygende første halvanden uge. Og jeg er helt ovenpå!!
ALLE elever har indtil videre været forberedte. De fleste velforberedte. Enkelte har nok ikke fået øvet alverden, en anden havde valgt et spørgsmål, som var for svært. Men de fleste - de fleste gjorde deres personlige allerbedste. Nogle har været fabelagtige. De fleste bruger ordkort - og det fungerer rigtig godt. De elever, som ikke har brugt ordkort har meget sværere ved at overskue deres papir og pludselig forsvinde i stikordene.
En af mine nyeste piger holdt et aldeles fremragende foredrag om demokrati. Uden tvivl havde hendes mor været med på sidelinjen, men det er da fedt, at forældre hjælper til med at kvalitetsteste. Pigen fortalte frit - og på børnesprog, så klassekammeraterne faktisk forstod ordets oprindelse, ytringsfrihed, tredeling af magten og børnekonventionen.
Jeg har hængt kalenderen op i klassen, så børnene kender rækkefølgen. Og den elev, som skal holde foredrag er altid klar ved timens start. Foredragene varer højest 5 minutter. Herefter spørger jeg klassen, om der er nogle spørgsmål. Det er der som regel, og foredragsholderen svarer så godt han/hun kan. Til sidst spørger jeg klassen, om de har lært noget nyt. Foredragsholderen styrer selv talerækken. Nogen fortæller, at det hele er nyt, andre fortæller om specifikke ting, de ikke vidste i forvejen.
Under foredraget udfylder jeg feltet med lærerens evaluering. Jeg skriver 5-6 linjer. Skriver lidt om indledningen, strukturen, præsentationen, kropsholdning, blik, det verbale og informationerne. Jeg skriver ind imellem også noget, som jeg synes, de skal være opmærksomme på til næste gang. Men ellers er det meste ros.
I næste uge starter vi på anden runde foredrag, så jeg er spændt på at se, om børnene bliver bedre og skarpere - eller om nyhedsværdien har lagt sig.
Læs evaluering efter fire uger
Efter 4 uger....
Jeg er jublende begejstret..
Jeg skal forsøge at begrænse mig - og måske strukturere min begejstring en smule. Bare for at gøre den lidt mere overskuelig. Men for pokker, hvor jeg synes, det er godt, det her!!
Alle mine elever har fremlagt to gange, når vi er færdige i morgen fredag. Alle har endnu en fremlæggelse i vente inden sommerferien indhenter os.
Jeg har set rigtig mange flotte fremlæggelser. Både fra de elever, som jeg havde forventet ville brillere i denne disciplin - men i høj grad også fra elever, som ikke nødvendigvis viser mig så meget til hverdag. Her kan de ikke gemme sig. De kan ikke løbe fra rampelyset. De er nødt til at påt-age sig det ansvar, det er, at undervise deres kammerater i ca. 5 minutter.
Især en af mine nye piger imponerer mig. Hun vælger ikke de letteste spørgsmål - og hun forstår at strukturere og formidle på en måde, så kammeraterne også forstår, hvad hun fortæller. En af mine drenge er nemlig udfordret af at være "den kloge", der vælger de allersværeste spørgsmål - og sidder lidt fast i at formulere sig på så højt en niveau (hvor jeg også har ham mistænkt for ikke selv helt at være med), at ingen af kammeraterne får noget ud af det - og det er jo også en del af formidlingens kunst - nemlig at tale, så tilhørerne forstår det fortalte.
En stor håndfuld elever (6-8 stykker) magter en fremlæggelse, der rækker hen over 3 dias - og de fortæller ret bundet fra ordkort eller manus. Men de indfrier mine forventninger. For nogle af dem er det nemlig en kæmpe overvindelse alene at stå foran klassen. Den næste håndfuld (8-9 stykker) fremlægger sikkert og rimelig struktureret og fortæller højt og tydeligt - og ind imellem løsrevet fra ordkort eller manus. De har ikke flere end 5 dias, men de forstår at bruge billederne, når de fortæller. Den sidste flok er på et højt niveau. Det er elever, som fortæller frit og kun bruger ordkort eller manus til at sætte i gang og huske vigtige årstal eller svære navne. Deres dias er interessante - deres strukturering af stoffet er imponerende. De kommer langt omkring og dybt ned i stoffet og deres foredrag efterlader kammeraterne med stive ører og åbne øjne...
Jeg skriver masser af ros i elevernes hæfter - på deres spørgsmålsark i den dertil indrettede boks til evaluering. Jeg skriver rigtig meget pænt og skønt, for jeg tror, at alle vokser mest af ros - og så sørger jeg for at komme med et enkelt konstruktivt kritikpunkt. I sidste runde - altså i løbet af de sidste to uger - vil jeg give en mundtlig evaluering på klassen - så har alle lige fået to forsøg, inden de får ros og bliver grillet lidt foran kammeraterne.
Når oplægget er afsluttet spørger eleven, som har fremlagt, om der er spørgsmål. Han/Hun svarer så godt som muligt - og siger gerne: "Det ved jeg ikke", hvis dette er tilfældet - man kan nemlig ikke vide alt. Derefter siger han/hun: "Er der nogen, der har lært noget nyt?" - og alle bidrager med stumper af det, de kan huske, de har lært.. I begyndelsen styrede jeg denne spørgerunde, men nu klarer eleverne det selv. Det er egentlig også ret fedt.
JA... Jeg bruger meget tid på det. Det er jo indledningen til ALLE mine lektioner i løbet af ugen. Men jeg synes, det er det hele værd. Det kan godt være, at jeg strækker den lidt, så det efter ferien ikke kommer til at blive så omfattende rent tidsmæssigt. Enten ved at lade dem fremlægge en gang om måneden - eller også ved at lade dem fremlægge i små grupper.. Det finder jeg ud af senere. Jeg synes bare, tiden er rigtig godt givet ud. Alle elever får noget godt ud af at stå foran de andre og være den, der styrer - den, der underviser.
Jeg er stolt og glad, fordi jeg synes, mine elever klarer det rigtig fint. Alle er forberedte - og hvis nogen bliver pressede er jeg med på at flytte på tiderne. Kalenderen hænger i klassen - så kigger vi bare på den... Det virker.
Jeg har givet børnene en mulighed for at vælge selv, når de HAR valgt to af mine spørgsmål. Nogle vælger dog mine spørgsmål - men en del vil også gerne selv bestemme. Så skal vi nok høre en del om Justin Bieber eller One Direction... Næste år er det helt sikker mig, der bestemmer mest.