top of page

Mine første skoleår - et farvel til indskolingen (08/16)     

I 0. klasse lavede min nuværende 3.b portefølje med deres børnhaveklasselærer. Det har jeg så ikke rigtig fået fulgt op på - desværre. Jeg har dog planlagt, at i år skal vi starte en ny portefølje for mellemtrinnet (3. årgang er en del af mellemtrinnet på vores skole). Derfor skal vi lige have lukket indskolingsårene godt og grundigt:-)

Jeg har samlet en del af deres materialer fra 1. og 2. klasse. Jeg har printet en del billeder fra forskellige begivenheder i 1. og 2. klasse - og så har jeg lavet nogle skriveskabeloner, som handler om hvad de har lært - hvad de har oplevet og lignende.

Vi skal nu bruge et par dage på at lave "porteføljen" - eller nærmere scrap-bog - under overskriften: "Mine første skoleår - et farvel til indskolingen." Jeg forestiller mig, at alle materialer bliver lagt frem - og det hele kommer til at foregå som et udvalg af mulighederne, som børnene selv vælger ud fra. De skal selvfølgelig lægge "minderne" i plastiklommer og i deres mappe. De skal også lave en collage af fotos, hvor de skriver små overskrifter om, hvad der foregik på billederne - og så kan de supplere med "skriveskabelonerne".

Mapperne bliver sendt med hjem til forældrene til evig arv og eje - og så kan vi starte på et nyt kapitel i vores skoleliv...



Her er de forskellige ark til udfyldning.
 

bottom of page