top of page

mandag 5.+6.lektion

Hver mandag efter 12-pausen kommer børnene trætte ind. 

Her bruger vi lidt tid til at tale om frikvarteret - og finder ud af,
hvordan man kan være med til at gøre et frikvarter godt for sig selv og andre - og hvad der kan gå galt....

Vi ser også et afsnit af "Luk op - Luk i" - en serie på DR med Thomas og Katrine, som leger, synger og fortæller om følelser. 

Forud for hver udsendelse taler vi om den aktuelle følelse.

Vi kan:

* vise hinanden, hvordan vi ser ud, når vi er ... vrede.

* tegne os selv i den aktuelle følelse.

* tegne, hvad der kan gøre os vrede eller bange.

* gætte, hvilken følelse vi viser hinanden.

* fortælle om engang, vi oplevede noget, der gjorde os .. flove.

osv.

Når vi har været igennem en af ovenstående, ser vi udsendelsen. De varer cirka 25 minutter.

Herefter går børnene ud og leger i 10 minutter, og så samler jeg dem, for vi skal have taget et fælles foto. Jeg laver en opstilling på en af borde-bænke-sættene, og så ser vi alle vrede/stolte/bange eller misundelige ud.

Inde i klassen er der som regel 20 minutter tilbage. Her leger vi og tegner stille og roligt. Klokken er omkring 13.30 og ingen har krudt tilbage til andet end noget stille hygge.

Imens børnene leger, skriver jeg dagens følelse på billedet og printer det ud i A4. Vi har alle fotos hængende side om side på vores opslagstavle. Den kigger vi tit på. Eller refererer til, hvis vi skal huske en bestemt følelse.

Som med alt andet krævede det en vis vedholdenhed. Jeg husker første gang, jeg ville have børnene til at stille op til foto, og så snart jeg havde øverste række klar og skulle opstille den midterste, så var de sidste enten løbet eller øverste række i kaos. Men NU gør de det altså helt af sig selv. Når jeg pifter, så kommer de løbende og stiller op, næsten uden at jeg skal hjælpe. 

lukopluki.jpg
bottom of page