top of page

Hvor er min søster?  (09/14)         



Litteraturarbejdet med "Hvor er min søster?" har været supergodt. Bogen er ret fantastisk, synes jeg - og især børnene er vilde med at gå på opdagelse i bogens fantastiske illustrationer. Jeg brugte cirka 6 klokketimers undervisningstid på arbejdet med bogen.

Jeg gjorde følgende:

1. Samtale om bogens titel. Hvad gør vi, når noget bliver væk? Hvor forsvinder ting mon hen? Hvor skal man lede, hvis man mangler en strømpe/et stykke legetøj/en fodbold osv. Hvor er det sandsynligt, man leder. Nogle ting forbliver væk, andre dukker op igen. Hvor kan ting dukke op? osv.

2. Højtlæsning af bogen med ledsagelse af bogens billeder på SmartBoard. Børnene var instruerede i at lytte efter oplysninger om søsteren. Hvad får vi at vide undervejs i fortællingen?

3. Personkarakteristik af søsteren (fælles på tavlen)

4. På opdagelse i illustrationerne. Makkersamtaleopgave, hvor børnene med deres sidemakker leder efter fantasi og virkelighed i illustrationerne. Det var de vildt gode til - og virkelig optagede af. Opsamling på klassen

5. Ordfokus. Udvalgte svære ord fra bogen tales igennem i fællesskab og vi finder ud af, hvad de betyder - og hvor mange synonymer, vi kan finde.

6. Find ord på tid. I løbet af 13-15 minutter skal børnene skrive så mange ord som muligt ud fra bogens illustrationer. Superfed makker-opgave, som mine elever elsker. De skriver løs. Nogle når 6-7 ord, andre når næsten 30. Men vi taler om, at børnene i klassen har forskellige arbejds-tempi, og at man ikke skal sammenligne sig med andre, men i stedet forbedre sin egen arbejdsindsats. Børnene læser nogle af ordene (skrevet med børnestavning) højt ved gruppebordene.

7. 7. Talebobler. Jeg har lavet en række billeder fra bogen med talebobler, som børnene så i makkerparrene udfylder med replikker. Jeg har hængt dem alle op i klassen.

8. Hentediktat. Jeg har lavet en række billeder fra bogen påskrevet ord. Der er 5-6 ord på hvert ark af forskellige sværhedsgrader. Børnene har et skriveark på hver deres plads i klassen. Vi lavede opgaven som solo-opgave, men den kan også laves med makker. Børnene henter ordene på gangen og går ind og skriver det ved bordene.

Det var det, jeg nåede. Jeg ville have lavet en gemmeleg, som skulle hedde: "Hvor er min søster?" men det nåede vi bare ikke.

Her er alle materialerne til arbejdet.

Bogmærke med læsevejledning til forældre (pdf)
 (alle illustrationer er fjernet grundet ophavsret)

idéer til arbejdet med bogen (word)

Tavleoplæg til arbejdet med bogen (ppt) (alle illustrationer er fjernet grundet ophavsret)

Skriveark (hentediktat/find ord på tid) - fjernet grundet ophavsret
Ark med talebobler (word) - fjernet grundet ophavsret
Ark med diktatord (Publisher) - fjernet grundet ophavsret

bottom of page