Det lysner....     

Jeg er på banen igen. Der er helt ro på i klassen. Og jeg er lidt mere lykkelig.

Men skal jeg være helt ærlig - er jeg også ved at være lidt udmattet. Der er ikke meget sjov i min familie efter kl. 20. Og det piner mig ad pommern til. Jeg gør mit bedste for at være verdens bedste mor (og sørge for at holde frustreret råbe-mor mest muligt nede!!). Jeg har en superforstående mand, som godt kan overleve, at jeg har svært ved at holde mig oprejst sidst på aftenen, og da han ved, vi skal blive gamle sammen, så kan han måske godt undvære mig lidt i denne periode. Han rykker mig også i ørerne og beder mig se positivt på tingene. Og så beder han mig også tit om at skifte job!

Den beslutning har jeg jo ligesom taget. Jeg kommer til at savne Åby Skole. Jeg kommer til at savne mine kolleger og min ledelse. Jeg kommer til at savne det faktum, at jeg kender hver en krog på skolen. Jeg ved, hvor alting er. Jeg er connected. Jeg ved, hvem jeg skal spørge - og hvordan! Jeg kommer til at savne Kim, min makker, helt vildt. Ham vil jeg gerne have med.

Jeg ville egentlig gerne fortælle jer, hvordan der er blevet skabt ro i min klasse - og jeg har forsøgt at skrive det et par gange, men har været nødt til at slette det igen... Jeg kan ikke fortælle det, uden at udstille nogen, og så vil jeg hellere lade være.

Jeg trænger til lidt genopbygning. Måske skulle man overveje et spa-ophold et eller andet sted - bare et par måneder!!!