Danskværksteder i 2.b
Danskværksteder til 2.b - konkrete opgaver - som børnene gennemfører i makkerpar.
Rammerne omkring arbejdet er følgende:
Mål og tegn på læring gennemgås. Selvfølgelig er mine tegn på læring i høj grad præget af at børnene skal øve sig på samarbejde - og så er skrive- læse- staveindlæring en kæmpe sidegevinst.
Evalueringen gennemgås: Børnene evaluerer på, hvorvidt de kan forstå opgavebeskrivelserne og selv gå i gang. De evaluerer på værkstedernes indhold og kommer med gode idéer til, hvordan værkstedet kan forbedres. De evaluerer også på, hvad de synes, de har lært. Og så registrerer de, imens de arbejder, hvornår de laver noget andet end opgaven, og hvad de foretager sig. Det kan være alt fra spidse blyant til toiletbesøg.
Vi arbejder i værksteder en gang om ugen med faste makkerpar.
Alle børn har hver et skrivehæfte, som jeg indsamler fra gang til gang.
Ordkort til mange værksteder består af en blanding af de 500 almindelige ord og en mængde lydrette ord af forskellig sværhedsgrad.
Der er også et skema til personlig afkrydsning, og så er det faktisk også i dette dokument - allernederst - at man finde opskriften til LEGO-bogstaverne OG opgavearket til stav med terninger.
Her er opgavebeskrivelserne til alle værksteder.
Her er de labels, jeg har sat på kasserne med bogtape
Værksteder og beskrivelser.
1. Stav med jeres fødder
Konkrete materialer:
Hjemmelavet alfabettæppe (et lagen med et tegnet tastatur)
Ordkort
2. Skriv med bogstavterninger
Konkrete materialer:
Bogstavterninger i skumgummi (f.eks. fra Gonge)
3. Forlyde
Konkrete materialer:
Forlydskassen: en kasse med dimser af alverdens slags. Små dyr, propper, penne, redskaber osv.
4. Pusle-sætninger
Konkrete materialer:
Program til Smartboard, som jeg har lavet, hvor børnene flytter ord rundt og danner sætninger (Notebook-fil)
Tilføjelse 16.02.20: Notebookfilen kan ikke uploades her. Programmet understøtter simpelthen ikke Notebook. Men værkstedet kan simpelt gennemføres med "Sætninger" som er klippet fra hinanden, hvor børnene så skal lægge alle ordene for at få en hel sætning. Sætningen skal selvfølgelig skrives efterfølgende.
5. Skriv med stempler
Konkrete materialer:
Stempelalfabet (fra Tiger-butikken)
Stempelpuder
Ordkort
Underlag
6. Ispinde i alfabetisk orden
Konkrete materialer:
Opgaveark
Masser af ispinde påskrevet lydrette og almindelige ord
7. Stav med tastatur
Konkrete materialer:
To gamle tastaturer, jeg har fået af vores ITfolk. Afklippet ledning.
Ordkort
8. Skriv med LEGO
Konkrete materialer:
Kasse med LEGOklodser (1x2, 2x2, 2x3, 2x4)
Bygge-ark med LEGO-alfabet
Ordkort
9. Sortér ord
Konkrete materialer:
Kasse med småting og dimser (legetøjsdyr, knapper, tusser, nøgleringe, dims og småkravl)
Alfabettæppe
10. Lav sammensatte ord
Konkrete materialer
Masser af ordkort, som kan sættes sammen til sammensatte ord.
11. Bogstavning
Konkrete materialer:
Træbogstaver
Trækasse med rum (kassen som bogstaverne kom i)
12. Slå og skriv
Konkrete materialer:
Terninger
Opgave-ark
Ordkort
13. Prik ord
Konkrete materialer:
Tavlen med de mange ord (en del af en papvæg, jeg har fyldt med "insekter-med-ord"
Minut-time-glas
14. Kryds-og-tværs
Konkrete materialer:
Kopierede kryds-og-tværs-hæfter (fundet på gratis-skole) af forskellige sværhedsgrader. 4 sider i hvert foldet hæfte med en rettenøgle til hvert hæfte.