En uge med Manga og Mosebøgerne
Jeg har ved et tilfælde booket 25 stk. Mangamosebøger, en japansk mangategneserie, der fortæller Det gamle Testamentes historier fra Adam og Eva til Moses flugt fra Egypten.
Jeg ved ikke præcis, hvad jeg tænkte, da jeg bestilte den. Men besluttede at lade den første uge efter jul være manga-mosebogs-uge. Alle mine timer blev inddraget.
Min intention var, at eleverne skulle nærlæse fortællingen om Esau og Jakob - og - hvis vi nåede det - også Josefs historie. Mandag brugte jeg på et lille oplæg om manga. Jeg kom ind på tegnestilen, men også genretræk ved manga. Dernæst snakkede vi om bibelen - nærmere betegnet om Det gamle Testamente - og hvad Mosebøgerne egentlig er for en størrelse.
Vi kiggede kort på et par af de kendte fortællinger: Adam og Eva - og selvfølgelig Noa og syndfloden. De fik lov at blade på må og få i bogen og en kunne huske historien om Babelstårnet. Børnene fik så udleveret en klassisk bibel, og så kiggede vi på teksterne til de tre ovenstående historier. Børnene synes, sproget var kedeligt og svært at forstå, da jeg læste højt.
Afslutningsvist genfortalte jeg historierne fra Mosebøgerne fra Skabelsen og frem til det sted, hvor Esau og Jakob fødes. De fulgte med i bogen imens. Børnene var især meget optagede af fortællingen om, hvordan Abraham tog Isak med op på bjerget for at ofre ham til Gud. Det fik vi en god lang snak om under overskriften: "Hvor langt vil du gå?"
Lektien til næste dag var knap 50 sider - fortællingen om Esau og Jakob. Nogle af børnene var noget fortørnede. Det var godt nok mange sider, synes de. Imens de læste, skulle de notere HVEM, HVAD og HVORFOR (vores tre analyse-ord - vi bruger dem ofte).
HVEM er hovedperson(er)?
HVAD sker der? Højdepunkter.
HVORFOR fortælles historien til os? Hvad vil forfatteren lære os?
Jeg ved godt, at vi ikke kan arbejde med forfatterbegrebet i forhold til Bibelen på samme måde som med noveller, men jeg bevarer de tre spørgsmål, som vi plejer at bruge i dansktimerne, så eleverne føler sig trygge ved opgaven.
Den næste dag kom børnene opløftede i skole. De var ELLEVILDE med bogen. Flere havde næsten læst det hele. De læste den i morgenbåndet. De læste den i løbet af timen. Det var svært at få dem til at lægge bogen fra sig.
Vi tager fat på samtalen om fortællingen om Esau og Jakob. Det er svært for børnene at forstå begrebet: "førstefødselsret". Det får vi en lang snak om. Så genopfrisker jeg begreberne INDRE og YDRE personkarakteristik og ved bordgrupperne (4 personer) skal de nu tegne fortællingens hovedpersoner - gerne som manga inspireret af bogen. Dernæst skal de tegne en streg ned igennem papirets midte og på den ene side beskrive personens ydre træk - og på den anden side personens indre.
Den sidste dag har alle børnene læst hele bogen - og de vil bare ha mere. Det er rigtig fedt. Vi laver en hurtig tanke-strøm over fortællingens tema. Og ender med ordene HÆVN og TILGIVELSE. Jeg forsøger at få børnene til at trække disse begreber op i deres egen tid og finde eksempler fra deres egen hverdag, men det er svært og bliver en lidt rodet samtale. Det vil jeg strukturere meget mere stramt en anden gang. Til sidst får de lov at læse i bøgerne og tegne manga. Der er en rigtig god stemning i klassen. Jeg beslutter mig for at skrive en stemningsrapport til forældrene. Så jeg skriver, imens jeg observerer og lytter.
Johannes siger til et par af kammeraterne: "Hvem synes I er den sejeste? Jeg synes, det er Esau!"
Lauge siger til sin bordgruppe: "Har I læst historien om Josef? Den er MEGA-FED."
Jeg smiler.