Storyline: Koglefolket 2000/2001

Det er første gang, jeg skal arbejde med storyline-metoden. Men jeg er heldigvis ikke alene. Alle på 1. årgang går ombord i emnet om Koglefolket samtidig. Vi skal samlet en tur på naturskolen, hvor vi bliver vist rundt i skoven af naturvejlederen, men selvfølgelig bliver der også tid til at udforske på egen hånd. Vi skal indsamle kogler til senere brug - men jeg må indrømme, at jeg allerede har en stor kasse kogler liggende i pedellens kælderrum. Vi har nemlig haft skolegården fyldt det meste af foråret af de bedste og smukkeste kogler, jeg længe har set. Hvis så skovens kogler er lidt slatne i uge 39, så har vi altså baghånden fuld.

Tirsdag

Hele 1. årgang på skovtur. Vi SKULLE have samlet inspiration og materialer i skoven. Vi SKULLE have fundet steder, hvor koglefolket kunne have boet. Det skulle have været en rar dag, men det regnede i stride strømme. Tiltagende regn. Den evige regn. Så i stedet stod vi midt i skoven med 23 børn, hvoraf i hvert fald halvdelen ikke havde regntøj på og derfor var enormt våde. Det var ret surt!!

Vi tog tidligt hjem fra skoven, og tilbage i klassen fik hver elev lov at vælge sig en kogle (fra den kasse kogler jeg samlede før sommerferien). Koglen skulle have et navn (som begynder med "p" naturligvis), en status i familien (mor, far, lillesøster) og en alder. Hver familie skulle have en far og en mor. Kunne man ikke blive enige, måtte man trække lod. Det gik utroligt smertefrit. Hver elev fik udleveret et hæfte (et af den slags, som normalt bruges til log-bog, med plads til tegning og 4-5 linier forneden) Dette er den enkelte kogles biografi. Vi bruger den som "vente-arbejde". Man bestemmer selv historien - den skal selvfølgelig handle om koglen - det eneste krav er, at man skal lave tekst til alle tegninger.

Onsdag

Onsdag blev koglerne levendegjort. De fik piberenserarme. De fik grøn filthat på. De fik garnhår og rulleøjne. Her er det LIVSNØDVENDIGT med to lærere. Der skal fire voksne hænder til denne opgave.
Der blev arbejdet koncentreret i familierne både med at klippe og lime, men også med at skrive i koglebiografierne. Der blev fantasere og, konverseret, og koglernes identitet udviklede sig i høj grad, som dagen skred frem.

Fredag

Fredag skulle vi bygge huse. Hver familie blev udstyret med en spånplade (70x70 cm) Hvorpå et stykke hønsenet blev påklipset, så det virkede som en hule - åben i en ende - lukket i en anden. Jeg var alene denne fredag, så alle familierne blev pålagt dyb tålmodighed - og det virkede. Jeg gik roligt og klipsede hønsenet på familiernes "grunde", og børnene ventede tålmodigt.
Hønsenet-hulerne blev dækket med mos og blade, grene og stilke, bær og kastanjer, agern, bog, fjer, halve kokosnødder. Børnene arbejdede dybt koncentreret, og de har simpelthen lavet de flotteste huler.
Imens de arbejdede med hulerne, skulle familierne blive enige om et efternavn, en adresse og et telefonnummer. Alt dette står skrevet på tavlen gennem hele forløbet. Der blev også arbejdet på kogle-biografier.

Mandag

Mandag havde vi en dobbelttime til koglearbejde. Koglerne skulle skrive breve til hinanden. Jeg havde på forhånd lavet forskelligt brevpapir med forskellige billeder på, en ramme og linier. Vi trak lod om, hvem man skulle skrive første brev til. Mest fordi jeg var sikker på at alle skulle få lov at modtage et brev. Familierne fik efter tur lov til at gå op og finde et stykke brevpapir, og så skal jeg love for der blev fart over feltet. Modtageren kunne de fleste selv skrive, men så heller ikke mere, så alle havde, udover brevpapir, også et stykke kladdepapir, hvorpå Morten eller jeg skrev, hvad de hver især dikterede. Derefter skrev de selv det samme. Jeg forlanger, at alle skriver med "små bogstaver", selvom nogle finder det svært. De skal jo lære det. Men hvor var det skønt at se, hvordan alle arbejdede - og nød det. Selv elever, som normalt ikke har lyst til at skrive skrev løs.Men jeg skal også love for, at Morten og jeg måtte løbe stærkt. Det ER nødvendigt at være to til sådan en aktivitet.

Tirsdag

Jeg havde i forældrebrevet inviteret interesserede forældre til at komme og kigge med. Det fik jeg meget glæde af, da jeg har fire lektioner tirsdag, hvoraf jeg har støtte i 2. time. Men forældrene kunne passende støtte resten af dagen. Vi startede dagen med at afsløre postkassen, som er en papkasse med låg, som jeg har skåret hul i toppen på, malet postkasserød, og påklistret et "guld-post-horn", hvorunder jeg har skrevet "POST". Den er ret flot. Vi snakkede lidt om, hvad en adresse er (alle koglefamilier har jo adresser), og hvad der egentlig skulle skrives på sådan en konvolut, når man nu skrev brev. Flere kogler hedder det samme, og så er det jo praktisk med et efternavn og den rigtige adresse. Slutteligt er et frimærke jo nødvendigt. Det skulle de selv tegne sammen med et stempel - i højre hjørne!!
Så blev der arbejdet - i forskellige tempi. Nogle blev hurtigt færdige og skulle skrive på konvolutter, andre skulle færdiggøre breve. Når eleverne blev færdige med første brev, måtte de selv vælge, om de ville skrive brev nr. 2, og dermed også, hvem de ville skrive til - eller om de ville arbejde videre i "koglebiografien". De fleste skrev brev nr. 2.
Efter frikvarteret tømte vi postkassen og læste et brev op til alle. Det er en stor succes, som jeg varmt kan anbefale - også selvom det betyder, at man som lærer må vænne sig til et højt støjniveau og et stort benarbejde. Jeg har lært eleverne, hvad ordet tålmodighed betyder, så når det hele skal gå lidt for stærkt - repeterer vil lige ordet. (Jeg har også lært dem, hvad repetere betyder).

Onsdag

Vi lagde ud med en tolærer-time. Morten havde forberedt et pengesystem, som består af enere, toere og femmere. Pengene var 3 forskellige slags blade, hvorpå beløbet stod skrevet - og hele molevitten var kopieret på karton, røde enere, pink toere osv. Børnene fik hver et ark med penge, som skulle klippes ud. Det betød så, at alting begynder at koste penge. Nu skal der pludselig "rigtige" frimærker på brevene (dronningen og Henrik kopieret ned i frimærkestørrelse og klippet ud), istedet for at de må tegne det på konvolutten. Frimærker, konvolutter og brevpapir koster penge og kan købes på postkontoret, hvor Pussimut (Mortens kogle) er postmester. (Min kogle, Py, er sygeplejerske og limer, hvis en hue går itu eller et øje falder af) Det var bare en smaddergod dag (igen) Alle børnene syntes, det var spændende at have penge og skulle være nødsaget til at købe. Og efterhånden som dagene skrider frem, skal børnenes kogler assistere på postkontoret efter tur.

Der er sket noget andet, som er ganske fantastisk. To elever har medbragt to ekstra store kogler, en pinjekogle (dronningen) og en kæmpe Californisk "monster"kogle (kongen). De har fået guldkroner på og står og troner i vindueskarmen. En af eleverne spurgte, om kongen og dronningen ikke skulle giftes - og det skal de selvfølgelig. Så nu drejer story-linen over i bryllupsforberedelser; der skal skrives indbydelser, der skal skrives sang og tale, der skal foretages en vielse, der skal holdes fest, hvor alle kogler selvfølgelig skal klædes festligt på, der skal bages kage osv. osv. Jeg glæder mig noget så frygteligt. Brylluppet skal stå på næste onsdag. Det bliver så godt.

Torsdag

Vi snakkede om bryllup. Hvad hører til et bryllup og børnene kom med mange forslag; musik, dans, sang, kirke, limousine, flot tøj, kage osv. Hver familie fik til opgave at skrive en sang på melodien; se den lille kattekilling. Tre familier fik lavet et vers hver, en familie fik lavet et halvt vers og en familie fik lavet tre vers. Det rimer ikke, men jeg er meget stolt alligevel. Det blev nemlig en god sang. Så fortsatte vi med posthus og brevskrivning. Det var en dag - egentlig som dagen før - med mange glade børn, der skrev på livet løs. Vi tømte også postkassen et par gange. Og med tiden kom diskussionen om, hvorvidt man ikke burde svare på et brev, som blev henvendt til en. Der er bare elever, som får mange breve og nogen, som får få - og ved at opfordre til at svare på henvendelser fra alle, har de elever, der får få breve, en mulighed for selv at være aktive i "kampen" om at få post!!
Vi nåede også at begynde at lave bryllupsgaver. Hver familie skulle lave et kort fra alle i familien - og så kunne man selv finde på gaver. Der blev plukket "buketter", der blev lavet tøj, slør, kapper, der blev tegnet plakater og bannere og meget mere. Det var de meget optagede af.

Mandag

Mandag har børnene idræt i de to første timer (og det er de eneste timer på ugen, som ikke handler om kogler i disse dage) Derefter har vi to lektioner med to lærere!!! Efter 20 minutters: "Hvem har noget at fortælle?" Blev alle børnene gennet over i gymnastiksalen, hvor vi skulle øve en kongelig bryllupsdans. Musikken var fra Vivaldis 4 årstider. Dansen foregik nogenlunde som her beskrevet: Børnene skulle danse i par; en pige og en dreng. Drengene på en række overfor pigerne på en række! Først bukker drengene dybt, så nejer pigerne dybt. Så går de ind mod hinanden og drejer to gange rundt i højre armkrog, hvorefter de danser på plads. Så bukker drengene, pigerne nejer. Så venstre armkrog to gange - tilbage på plads - og bukke neje. Så går man parvis ned gennem rækkerne (alle andre klapper) med hinanden i hånden. Når man når enden bukker og nejer man for kongen og dronningen - og så går man udenom helt op til enden, ind mellem rækkerne igen og tilbage på plads. Efter børnene overvandt deres dreng/pige-frygt - og deres pinlighed (nogle overvandt den aldrig), var der faktisk et par drenge, der bemærkede:" Det er egentlig ret sjovt, det her!!".

Tirsdag

Tirsdagen startede med at alle skulle skrive indbydelser. Jeg havde foldet et stykke rødt A-5 papir, og tegnet (i forvejen) et halvt hjerte (som, når man klipper det ud bliver til et helt, fordi det er foldet - I kan godt se det for jer, ikke??) Alle skulle klippe ud og skrive følgende tekst, som jeg skrev på tavlen: Kære _________ . Vil du komme til bryllup i morgen kl. 8.30? Hilsen ____________
Jeg havde arrangeret det sådan, at hver familie skulle skrive invitationer til en anden familie, og at man indbyrdes i familierne måtte aftale - eller trække lod om - hvem, der skrev til hvem.
Da invitationere var skrevet, pyntet og postet, arbejdede børnene videre med bryllupsgaver og festtøj til deres egne kogler. (forklæder, slips og hårpynt) Enkelte kogler blev endda klippet til lejligheden.
I sidste lektion øvede vi vores tre sange.

Koglernes skovsang

Melodi: Se den lille kattekilling

Se her kommer koglefolket
Vi er meget små
Hvis du går en tur i skoven
Skal du passe på

Vi er gemt bag træ'r og buske
Hvis du vil os se
Hu-hu-hu - det skal du huske
Så vil noget ske

Vi vil løbe rundt i skoven
Du må lege med
Vi vil hygge os og grine
Før du ta'r afsted

Bryllupssang til kongen og dronningen

Skrevet af 1.a på melodien: Se den lille kattekilling.

Koglefolket holder bryllup
mens de spiser kage
Se de danser og de griner
hopper op og ned

Se her kommer brudeparret
hurra hurra hurra
Der skal være fest i dag
Vi skal ud og danse

Se her kommer bryllupsfolket
de har gaver med
blomster, bamser, blyanter
hurra, hurra, hurra

Nu skal vi til brylluppet
det må være sjovt
Vi vil hygge os og grine
før vi ta'r afsted

Se her kommer brudefolket
de er meget flotte
Se her kommer gæsterne
de er også flotte

Gæsterne danser rundt i ring
for de er nemlig glade
de har nemlig kage med
og det er bryllupskage

Vi skal til og ind i kirken
og synge sange
Alle gæster venter spændt
indtil parret kommer.

Koglefolkets nationalsang

Mel: Der er et yndigt land

Der er et kogleland
Det ligger ud' i skoven
Her lever koglefolket
kone, børn og mand
De bor i flotte huler og
de elsker bær og nødder
De har det bare godt
De har det bare godt

De elsker fri natur
De elsker mest at lege
for de har intet ur
og ingen bliver sur
Nej, alle er i godt humør
fra morgen og til aften
Hver dag er jo en fest
Hver dag er jo en fest

Og så skulle alt være klappet og klart til i morgen - altså når jeg lige har fået bagt en kage, øvet på bryllupsritualet (står i salmebogen) og gjort klar til små røde papirshatte, som kan trækkes ned over de grønne filthatte.

Onsdag

Programmet så ud som følger:

indbydelserne deles ud
koglerne pynter sig (jeg havde lavet røde papirhatte af halvcirkler)
koglernes skovsang synges
bryllupsgaverne lægges frem
bryllupsritualet (står bagest i salmebogen)
bryllupssangen
bryllupsdansen (se mandag)
nationalsangen
bryllupsdans igen
taler (hvert barn fik lov at stå frem for klassen og sige et par ord - vi råbte hurra mange gange)
bryllupskage

Torsdag

Jeg havde med digitalkamera taget et portrætfoto af hver enkelt elev med deres kogle. Jeg havde printet dem ud enkeltvis på et stykke A-4, som jeg forsynede med 5 linier. Dagens første opgave lød på, at man skrev følgende ved siden af sit eget billede: "Jeg hedder (f.eks) Frederik. Jeg er 7 år. Min kogle hedder Pot. Den er 40 år." De elever, der ikke kunne magte at skrive så meget, fik en kortere tekst. Derefter måtte de tage deres portrætfoto med hjem.
Efterfølgende åbnede vi postkontoret og dermed også brevskrivningen. De elever, der ikke skrev brev, arbejde i koglebiografien eller legede med deres kogler. Det synes, jeg egentlig ikke vi har haft så meget plads til - altså at lege med koglerne. Men det kompenseres for denne torsdag og fredag.
Sidst på dagen skulle koglerne måles og vejes. Vi har vægte fra Gonge, og vejningen blev foretaget med kapsler, så en kogle f.eks. kunne veje 15 kapsler, mens en anden måske kun vejede 10 kapsler. Målene blev skrevet ned i koglebiografierne.

Fredag

Sidste kogledag i denne omgang. Vi legede med koglerne og gjorde dem klar til at rejse hjem til børnene, hvor de nu skulle bo. Vi skrev de sidste breve. Vi ryddede op. Det var lidt hårdt at sige farvel til denne story-line, for jeg synes, det har været en fantastisk oplevelse. Det er jeg sikker på, børnene også synes. Jeg vil meget gerne anbefale ALLE denne arbejdsform. Den er fantastisk.