Forfatterspirer (2000)

Jeg har, sammen med de andre dansk og matematiklærere i 1.klasse, været på kursus under overskriften "Hjælp, vi skal ha' 1. klasse". Meget inspirerende!! Vi kom bl.a. hjem med idéen om at gøre eleverne til forfatterspirer. På kurset mødte vi bl.a lærer Karin Skudstrup fra Vestervangsskolen i Randers, som inspirerede os med at fortælle om forløbet i hendes 1.klasse og vise os nogle af de bøger, eleverne havde skrevet. Det var faktisk børnenes bøger, der fascinerede mig mest. Jeg troede, det var løgn, at børn i 1. klasse kunne producere bøger af den kaliber....

I en avisartikel fra Randers Amtsavis fortæller Karin Skrudstrup om forløbet: "Vi bruger skrivningen som en metode til at lære at læse. Udgangspunktet er se, lytte og tale. Og skrive. Børnene bestemmer selv, hvad der skal stå. På den måde fanger vi hvert barn dér, hvor det er mest interesseret. De blivver mere selvstændige og tør mere, når de har prøvet at skrive deres egne historier. De er meget åbne for at lære at læse. Når de er færdige med en bog, tager de den med hjem og øver sig på at kunne læse den højt for resten af klassen."

BOGSKRIVNINGSFORLØB I 1.A - TRIN FOR TRIN

Jeg havde forud for forløbet produceret "tomme" bøger, bestående af et kartonomslag (foldet), heri lagde jeg 2 foldede A-4 sider og klipsede i ryggen. Udgangspunktet er så en rød, grøn, gul (o.s.v) bog med 8 blanke sider. Jeg ved andre laver harmonikabøger, altså limer siderne sammen som en harmonika. Så kan eleverne selv bestemme, hvor mange sider bogen skal være. Jeg valgte den præfabrikerede metode, og så må elever, der gerne vil lave længere historier, lave en 2'er. Jeg synes, de 8 sider er en meget passende længde. Ikke for lang til de ikke så skriveparate elever.
Oplægget før selve bogskrivningen var en samtale om, hvad en forfatter er, hvordan en bog er opbygget, hvad en hovedperson er osv... Altså bogens forskellige elementer.
Opgaven lød: "Der skal være tekst og billede på alle sider. Børnene skal selv digte og formulere. Jeg (læreren) skriver kun ned, hvad eleverne dikterer (på kladdepapir), hvorefter eleverne skriver det ind. Jeg forsøger at være tro overfor børnenes formuleringer, det vil sige, jeg retter ikke sproglige fejl, men jeg laver heller ikke stavefejl. Jeg blander mig IKKE i historier eller formuleringer, men indgår gerne i dialog om det allerede skrevne, for måske at skubbe en smule bagpå en elev, der er gået i stå. Det er tilladt for eleverne at tage lange tænkepauser."
Man skal være forberedt på kaos. Altså børn der snakker, børn der kalder på dig hele tiden, børn der går rundt i klassen og kigger på, hvad de andre har lavet. I starten var det vanskeligt, men mest for mig som lærer, at acceptere det arbejdsklima. Men børnene elsker at skrive bøger - jeg har oplevet, at selv det børn i klassen, som har sværest ved at fordybe sig, skriver spændende og dramatiske historier. Det er altså en meget stor oplevelse - især når både børn og lærere er blevet fortrolig med arbejdsformen.
Når en bog er færdig (tegnet, skrevet, farvet), skal barnet have bogen med hjem og øve på den sammen med sine forældre eller søskende. Efter et par dages øven, skal barnet læse bogen højt for resten af klassen.
Bøgerne skal stå i klassen, så børnene sammen kan læse i dem. Hvis man ikke lige kan læse et andet barns bog, kan man spørge forfatteren, om han/hun ikke lige vil læse bogen højt.