Alt det lydrette i 1.c - 2020
Ikke alle i 1.c har knækket læsekoden. Nogle er ikke engang tæt på. Andre er lige på vippen.
Jeg laver løbende materialer, som tager udgangspunkt i lydrette ord - og faktisk de samme lydrette ord, som går igen i forskellige sammenhænge.
Her har du en række af de opgaver, jeg indtil videre har lavet.
Lydret læsebog for 1.c (publisher)
En læsebog med børnenes billeder. En side pr. barn. I skabelonen er der plads til et klassefoto på forsiden samt et billede af hvert barn på hver side. Når du skal udskifte navnene, gøres det lettest ved at bruge: Søg / Erstat - funktionen. (Se nedenstående skærmprint)
Jeg har efterfølgende lavet en udgave med opgaver til hver side. Eleverne har i forvejen fået læsebogen med hjem (uden opgaver) - til hjemmelæsetræning. Nu får de opgave-versionen, som de skal arbejde i hver morgen i vores morgenbånd.
Lydret læsebog for 1.c med opgaver (pdf)
Lydret læsebog for 1.c med opgaver (publisher)
Tre små hæfter med en kort tekst og opgaver.
Lydret læs og forstå om mad og drikke
Brikker med lydrette ord delt i stavelser samt billeder, der passer til
Børnene skal vælge et billede. Derefter skal de finde de stavelser, der til sammen danner ordet.
Printes på begge sider. På den måde passer forsiden og bagsiden sammen.
Børnene kan f.eks. med en makker diskutere, hvilke vokaler, der mangler - og tjekke efter på bagsiden af kortet.
Vendespil med lydrette ord (billede og tekst)
Hvert ark har 5 felter med 5 ord - og 5 billeder, som skal klippes ud og limes ind de rigtige steder.
I dette dokument er der først ark med både ord og billeder. Dernæst er der ark, hvor der enten KUN er billeder eller ord. Sidstnævnte printes og evt. lamineres. Førstnævnte printes og klippes ud. Man lægger enten billedkortene på siden med ord - eller ordkortene lægges på siden med billeder. Giver det mening?
Julies Læs og forstå-hæfter
Julie har svært ved at huske bogstavernes navne og dermed også bogstavernes lyde. Efter et møde med min læsevejleder, satte jeg fokus på vokalerne. Julie træner bogstaver hjemme - hun træner også små ord, som hun skal lære udenad ved at spille vendespil eller bare øve. Hos mig har vi primært fokus på vokalerne. Jeg bruger 30 minutter hver torsdag på at give Julie et personligt læseskub - og så har jeg fokus på det i undervisningen i løbet af ugen. Når jeg træner med Julie, har jeg et sæt bogstavkort. Jeg lægger altid vokalerne frem og beder hende sige navnene. Dem har hun næsten styr på nu. Så roder jeg dem rundt og beder hende lægge dem i en rækkefølge, hun synes passer. Så sætter vi 2-3 konsonanter foran udvalgte vokaler, og så læse hun ko, so, to, lo, bo osv. Vi slutter af med at læse i Alkalærs læsebog. Da vi startede i 1. klasse kunne Julie slet ikke læse to bogstaver. Vi har talt en del om det der læsning, og hvad det egentlig er for noget. Nu læser Julie. Og hun bruger vokalerne. Julies læsning består dels af at genkende ord, hun har lært udenad, at læse ord, hvor hun kan huske bogstavernes lyde og at sætte ord og billede sammen ved at bruge vokalerne.
Jeg har tidligere på året lavet nogle opgavehæfter, som var ret lette. Dem kunne Julie slet ikke lave alene, før vi begyndte den fokuserede træning med især vokalerne. Det kan hun nu. Hun laver dem ikke 100% korrekt, men hun arbejder selvstændigt, og hun er megastolt. Når hun så har færdiggjort et hæfte, så skriver jeg en hilsen på hæftet: "Julie arbejdede virkelig godt med dette hæfte" - tegner et hjerte omkring - og sender dem med hjem til mor. Og så får Julie et ekstra hæfte med hjem, som hun kan lave derhjemme. Et mage til. Og hun er bare lykkelig. Nu har jeg lavet flere hæfter til Julie med overkommelige ord og gentagelser. Måske kan I bruge dem, hvis I har en Julie.
Min læs og forstå 1(Julies hæfter)
Min læs og forstå 2 (Julies hæfter)
Min læs og forstå 3 (Julies hæfter)
Min læs og forstå 4 (Julies hæfter)