Vi leger os til ansvarlighed        

Jeg har igennem en periode brugt klassens tid på lege med det formål at få eleverne til at forstå, hvor vigtigt det er at samarbejde, at ingen melder sig ud, at alle byder ind og deltager, at ingen "saboterer" legen. Samtidig har det haft stor betydning for mine elever, at de har det sjovt sammen. At de griner sammen. At de mærker, hvor godt det er, når alle er med i fællesskabet.

Vi har så overført erfaringerne til undervisningen - det kan være gruppearbejdssituationer - klassesamtalesituationer - makkerarbejde osv.

Alle legene har været helt enkle. En forudsætninger for at alle byder ind og deltager er, at legene ikke er for komplicerede. Alle skal kunne forstå reglerne og være med uden den store forklaring.

Alle har på forhånd kendt formålet med legene. Det er ikke KUN for at have det sjovt - også for at lære noget om fællesskabets betydning.

Nogle gange har jeg delt klassen i mindre grupper, der har fået et stykke papir med en beskrivelse af legen. Det var gruppens opgave at sørge for at alle vidste, hvad der stod på sedlen og at alle havde forstået, hvad der skulle ske, inden man gik igang.

Derefter fik grupperne måske 15-20 minutter til at gennemføre legen - gerne så mange gange som muligt.

Efterfølgende mødtes vi i klassen og talte om, hvordan det var gået. Hvad var gået godt? Hvornår gik det ikke så godt? Hvilken betydning havde det for den fælles oplevelse?

De første gange var der flere oplevelser af, at nogen havde "ødelagt" legen - at nogen havde meldt sig ud - og dermed kunne legen måske ikke gennemføres.

Efterhånden meldte flere og flere - og til sidst alle elever - sig ind - og alle havde en oplevelse af, at det var sjovt og vigtigt at få tingene til at fungere. Ingen havde lyst til at være den, der fik tingene til at gå i stå.

Nogle gange legede vi alle i fællesskab - andre gange i større eller mindre grupper. De samme lege indgik i legepuljen - nye kom til ind imellem. Faktisk er en af yndlingslegene: "Alle mine kyllinger". Tænk engang at det kan skabe jubel sidst i 5. klasse, at man skal lege alle mine kyllinger.

Erfaringerne brugte vi så i gruppesamarbejde, hvor vi før - og efter - et gruppesamarbejde talte om, hvor vigtige alle medlemmer i gruppen er for en succesfuld gennemførelse - både fordi alles bidrag har betydning - men også fordi man ofte, hvis man melder sig ud, kommer til at forstyrre, fordi man dimser rundt uden mål.

Ud over lege har vi brugt samarbejdsøvelser - igen har det været afgørende, at det har været ukomplicerede øvelser, som jeg er sikker på alle magter. Jeg sikrer mig, at alle har et mål - og vi evaluerer på egen indsats.

Vi brugte på et tidspunkt 20-30 minutter på at gå rundt på skolen i en lang række i tavshed. Det var en sjov aktivitet - sjov som morsom og sjov som tankevækkende.

Jeg instruerede alle børn i, at ingen måtte sige noget som helst. Ingen måtte røre hinanden. Ingen måtte forlade deres plads i rækken og ingen måtte svare, hvis de blev tiltalt eller kommenteret på gangene. Og så gik vi i en lang række - jeg gik forrest - fra klassen og rundt på skolen - op og ned ad trapper - igennem biblioteket - forbi diverse klasseværelser - tilbage ad gange - igennem kantineområdet og tilbage i klassen. Børnene gennemførte uden en lyd. Alle fulgte instruktionerne til punkt og prikke.

Da vi efterfølgende talte om, hvorfor jeg udsatte dem for den slags, var børnenes forslag, at det er godt at lære, at det er OK at gøre noget pinligt sammen - det skaber tryghed i fællesskabet. At man skal lave noget sjovt sammen. At man skal øve sig i at følge instruktionerne og at det kun fungerer, hvis alle deltager.

Det har haft enormt stor betydning i nuværende 6.a.

Jeg har en klasse med elever, som ikke melder sig ud, når vi skal arbejde i grupper. Som ved, hvor betydningsfuldt det er at bidrage - at holde fokus på aktiviteten - også når det gælder undervisning.

Det er bare en rigtig rar fornemmelse og jeg håber virkelig den holder hele vejen igennem 6. årgang.