Værktøjskasser    

Som noget nyt i år har jeg indført værktøjskasser i klassen.
Børnene sidder i grupper á fire eller fem. Disse grupper bevares i ½ år. De får lov at skifte pladser en gang - men indenfor gruppen. Hver gruppe har sin egen værktøjskasse. I den befinder sig følgende:

to pakker tusser
to limstifter
to små skolelimdunke
4-5 sakse
en rulle tape
en sort pen
4-5 blyanter
et viskelæder
en blyantspidser
I kassen ligger også en inventarliste. Grupperne har selv ansvar for tingene. Hvis de ikke passer ordentligt på tusser og sakse - er det bare ærgerligt. Der kommer ikke nye. Selvfølgelig bliver limstifter fornyet en gang imellem. Det resulterer i en langt højere ansvarlighed for tingene!!!

Kasserne kan også bruges til smådimser, som børnene bruger i f.eks. story-line-forløb, men de må ikke indeholde papir.

Kasserne er købt i "Råd og Dåd" til 40 kr/stk.