Trivsel - Takt og Tone i 4.a   11/12    

Jeg har haft nuværende 4. siden sommerferien. I den tid har jeg sørme været på arbejde, hver dag, hver time, hvert minut - og sekunderne med. Og jo jo... Det får jeg jo min løn for, men der er sørme nok at gøre i denne klasse.

Her er et kort rids over de ting, der fylder eller har fyldt i klassen.

I vilkårlig rækkefølge:

1) Historie. Der har gået et par elever i klassen, som i den grad har fyldt det hele og krævet alle læreres opmærksomhed for bare at få en time til at hænge sammen. De to er flyttet til bedre tilbud (også for dem). Men det har (efter min vurdering) betydet, at rigtig mange ting har været skrinlagt, fordi man simpelthen ikke havde timer nok i døgnet. Ikke en kritik - blot en konstatering.
2) Nuværende elevsammensætning. Der er to meget larmende børn i klassen. Den ene laver konstant lyde. Enten med stemmen eller med ting, der kan støje (sakse, linealer, blyanter, drikkedunk). Han ligger mere på gulvet end sidder på stolen. Han hører aldrig efter, for det er mere vigtigt for ham, at få de andre børn til at grine. Den anden forsøger at bruge sin vrede som et magtmiddel. Han har tidligere været meget fysisk. Nu er han "bare" virkelig grov i sproget og truende med sin krop og sit blik. Han prøver konstant kræfter med mig, for at se om han kan komme til at bestemme. Det kan han ikke, men det er sørme tidskrævende. Dertil kan så lægges en håndfuld elever med svære indlæringsvanskeligheder - nogle generelt og nogle specifikt på dansk. De er supersøde, men de bliver ofte frustrerede.
3) Dårligt sprogbrug. Dårlig vane. Jeg kommer ind på herunder, hvordan jeg kom det effektivt til livs.
4) Pigegruppe. Manglende overskud i pigegruppen. De har fået alt for lidt hjælp fra deres voksne, fordi der har været så mange andre ting, der har fyldt alt for meget (af nødvendighed). Flere piger har igennem længere tid været tydeligt ekskluderet af pigefællesskabet.
5) Støjende undervisningsrum. Rigtig mange elever afbryder læreren eller andre elever, når der tales. Med dumme kommentarer eller bare ved at snakke udenom eller bagud. Rigtig mange elever taler uden at række hånden op. Rigtig mange elever går rundt i klassen, når de har lyst - går på toilettet, når de har lyst - spiser, når de har lyst.

Det var vist det meste i korte træk.

Herunder kan du læse lidt om arbejdet med at skabe bedre trivsel, takt og tone i 4.

Tæt og tit - kommunikation med forældre
Overskriften er dækkende for min succesfulde fortælling om optimalt forældresamarbejde i 4.a
Og det har været en succes - af flere årsager. De vigtigste opremses og kommenteres kort herunder...
1) På første forældremøde fortalte jeg forældrene, at jeg er en rigtig god lærer.
Det sagde jeg faktisk til dem. Ordret tror jeg det lød nogenlunde sådan her: "Jeg ved, at der er mange små og større udfordringer her i 4.a. Og I skal vide, at det skal vi nok få styr på, for jeg har gode erfaringer med den slags - og jeg er virkelig god til det." Jeg sagde det med overbevisning - og det virker... Jeg har udelukkende forældre i klassen, som har tillid til de ting, vi gør. Som roser os, for vores tiltag og den måde, vi er sammen med deres børn på. De er rummelige - også overfor elever, som fylder rigtig meget... Og det stoler på vores indsats... Det er fedt.
Overskriften er dækkende for min succesfulde fortælling om optimalt forældresamarbejde i 4.a...

2) Jeg skriver rigtig meget til forældrene. Jeg har følgende kommunikations-former:

A) Elektroniske ugebreve i intra, som indeholder lektier, arrangementer, de enkelte lektioners overskrifter og introduktioner til nye emner. Jeg elsker elektroniske ugebreve. Stort set alle elever tjekker dem selv søndag, når vi udgiver dem. De bruger dem aktivt til sammen med deres forældre at tilrettelægge ugens lektier.

B) Individuel kommunikation via mail eller telefon. Jeg skriver meget til enkelte elevers forældre - i begyndelsen gjorde jeg ofte det, som vi lærere er bedst til, nemlig at skrive, når noget gik galt. "Søren har været rigtig provokerende i dag.." "Søren har gjort dit og dat", Søren har sagt..... (Jeg har ingen elever, der hedder Søren)... Men nu skriver jeg de positive oplevelser til de enkelte forældre... Det handler ofte om adfærd, men også om præstationer - jeg gør mig nok mest umage med at skrive til de forældre, hvis elever ikke i forvejen klarer sig brilliant. Men jeg tænker, at det må være fedt som forældre at få at vide, at deres søn, som ellers altid hænger ind over bordet med hætten nede over hovedet, pludselig i historietimen stod op og hoppede for at komme til orde... Og så får sønnen ros af mor og far - og så får han lyst til at præstere mere.... Det virker.... Og selvfølgelig skriver jeg til forældre, hvis børnene har været vildt grænseoverskridende, men jeg vil sige, at den positive opmærksomhed gør underværker - og børnene gør sig virkelig umage.

C) Fællesbreve til forældrene... Og de er lange... Især først på skoleåret skrev jeg lange mails til den samlede forældreflok.. Fortalte alle de gode historier og også hvad vi arbejdede på. Når eleverne og jeg skulle udrede eller have fokus på f.eks. dårligt sprog, så tog jeg referat af samtalen (imens vi snakkede - så børnene kunne følge med på smartboardet) og skrev et sammendrag til forældrene med mine egne kommentarer, men det var egentlig mest børnenes ord, der bar disse første mails. Jeg skrev også meget direkte, hvilket sprog, børnene brugte imellem hinanden - lavede en ordliste med de beskidte ord, vi havde samlet sammen... De senere mails har været langt mere med positive fortællinger. Som tidligere nævnt virker det.
Se et par eksempler på forældrebreve her
3) Jeg er ikke bange for, hvad forældrene kan finde på at sige...
Det allersmarteste råd, jeg har fået i forhold til forældre, er, at man ikke skal forsøge at lukke munden på forældre, hvis de er utilfredse. De skal af med frustrationer og bekymringer - og de har nogle gange bare brug for at lukke lidt varm luft ud. Jeg giver forældrene mulighed for at kontakte mig - helst pr. mail - hvis de har spørgsmål eller frustrationer eller er i tvivl om noget. Hvis enkelte børn har haft barske oplevelser med klassekammerater ringer jeg altid hjem og fortæller, hvad der er sket. Især fordi børnene ofte farver deres fortællinger med deres egen palet. På denne måde kan forældre få lov at stille de spørgsmål, der alligevel vil opstå - og de kan få svar med det samme og så er vi videre... Det virker.

Bedre sprogbrug i en fart        
Børnene i 4.a havde vænnet sig til at bruge et frygteligt grimt sprog, når de legede firkant i frikvartererne. De tænkte ikke så meget over det, men skældsord og perverse gloser fløj gennem luften. Og det var ikke kun nogle enkelte børn. Det var rigtig rigtig mange.
På første forældremøde gav forældrene udtryk for, at de gerne ville have, at jeg sagde tingene direkte - uden at pakke dem ind. Så vores første projekt i klassen - bedre sprogbrug i en fart - blev skudt i gang med en række klassesamtaler, der netop handlede om sprog.
Det foregik således, at jeg sad ved tastaturet - havde et tomt word-dokument på skærmen - og på smartboardet, så alle kunne følge med i, hvad jeg skrev. Hver gang vi havde klassesamtale, tog jeg referat - og skrev også, hvem der sagde hvad. Man blev altså citeret og måtte derfor også overveje, hvad man egentlig fik sagt, for det blev skrevet sort på hvidt.
Se eksempel (navnene er ændrede)
Jeg sendte et referat hjem med en opremsning af alle de grimme ord, børnene brugte, når de spillede firkant. Jeg skrev ganske kort om nogle af de andre småting i referatet - men kun det, der handlede om sprog. Jeg fik mange positive tilkendegivelser - og arbejdet med sproget i klassen tog fart, så da vi en måneds tid senere tog en ny klassesamtale og fulgte op på sproget (med referat og navns nævnelse) kunne jeg skrive et nyt forældrebrev, så forældrene også fik at vide, at deres og børnenes arbejde bar frugt.
Se eksempel (navnene er ændrede)
Det gjorde en kæmpe forskel, at forældrene blev involveret - og at børnene blev nævnt ved navn, så det ikke bare var den sædvanlige pegefinger for hele gruppen og så måtte forældrene selv gætte/vælge om de indregnede deres eget barn i ligningen. Her blev det tydeligt for alle forældre, hvem der var tale om. Det kan lyde voldsomt, at alle forældre fik at vide hvilke børn, der talte grimt - men jeg gjorde det, fordi det drejede sig om rigtig mange elever og derfor følte jeg, at jeg ikke stillede enkelte børn til skue, men fik rigtig mange børns forældre i tale...
Det virkede... Børnene strammede i den grad op. Der var nogle drenge i klassen, som havde fået lov at spille fandango uden at blive stillet til ansvar for det derhjemme. Jeg tror ikke på de breve hjem til forældrene, hvor alle forældre får at vide, at nu skal de også lige tage en snak med deres børn om dårligt sprogbrug, fordi der faktisk er mange forældre, som slet ikke kan forestille sig, hvordan deres børn taler i skolen. Det fik de lige på og hårdt her - og jeg skal love for, at der blev strammet op...
Børnene er rigtig glade for det. Vi samler op cirka en gang i måneden. Jeg spørger, hvordan det går. Vi taler lidt om, hvilke ord de bruger. Hvilke der er over stregen, og hvilke der er OK. Men også noget om, hvornår man må bruge stærke ord og vendinger (f.eks. hvis man slår sig hårdt, eller hvis der er noget, man ikke kan finde ud af... ) Så længe det er henvendt mod en selv. Så snart det er vendt mod andre, er det IKKE ok. Og det øver børnene i 4.a sig på.

Det støjende undervisningsrum        

Jeg har enkelte elever i 4.a, som ikke KAN være stille. De magter det simpelthen ikke. Jeg har en håndfuld, som altid griner højt, når nogen "underholder". Der er også nogen, som ikke bliver på deres pladser, hvis jeg forlader klassen for at hente et print i computerlokalet, men benytter lejligheden til at tumle rundt og forstyrre. Der VAR rigtig mange, som talte uden at få ordet. Rigtig mange, som taler ind over andre - også mig - og som afbryder. Der er også enkelte, som håner andre, hvis de siger noget, de ikke er enige i. Det giver et undervisningsrum, som kan være svært at arbejde i.

De allerførste måneder i 4.a brugte jeg "Brain-Breaks" som opmærksomhedsopretholdere imellem aktiviteter. Jeg har fundet dem forskellige steder på nettet - og de er vidunderlige. Desuden indførte jeg et "stille-håndtegn" som hos de små elever. Desuden brugte jeg tid på at skrive timens indhold på tavlen med cirka-tidsangivelser. Så holdt jeg altid lufter-pause imellem to lektioner. OG så brugte vi også musikvideoer som pauseunderholdning. Og så ER jeg bare tydelig i mine krav... Og så viser jeg mine elever omsorg og individuel opmærksomhed... Det tager tid - men alt sammen gjorde det en forskel.

Elever gør sig mere umage, hvis de kan li' deres lærer. Især en enkelt elev var en udfordring de første uger. Han bøvsede højlydt i mine timer. Spidsede blyant på gulvet og spurgte altid "hvorfor" han skulle gøre ting. En lille pain-in-the-ass (oversættes til usikker dreng, der ikke ved, hvilket ben, han skal gå og stå på).. Jeg brugte lidt ekstra energi på ham. Var HELT firkantet og fortalte ham ofte, hvordan JEG ville ha tingene skulle være. Men jeg spurgte også til hans tegninger - til hans computerspil - til hans liv - hans søskende - og så gik jeg til ham med humor - og godt humør - så ofte jeg havde muligheden. Desuden havde jeg tæt kommunikation med hans mor en overgang - og fortalte især de gode historier. Så pisk og gulerod... I dag har han rettet sin dårlige opførsel 100%. I dag træder han stadig ved siden af, men han gør det ikke IMOD mig - men fordi det er svært for ham at lade være - men han vil helt vildt gerne gøre det godt.

Sidst på efteråret lavede jeg en "øvelse" i 4.a, hvor de hver især skulle fortælle, hvad der var vigtigt for at skabe et roligt undervisningsmiljø. Der kom mange gode forslag. Jeg skrev dem alle ned på en liste og lod nu børnene individuelt skrive de tre vigtigste på et stykke papir. Jeg sendte også listen hjem til forældrene og lod dem skrive de tre vigtigste tilbage til mig. Børnene og jeg kiggede på deres og forældrenes opfattelse af et godt undervisningsrum og så valgte vi et enkelt fokuspunkt. Noget vil ville arbejde målrettet med...

Her kan du se de forskellige forslag og resultatet af afstemningen

Topscoreren var: AT DER ER STILLE I KLASSEN, NÅR VI ARBEJDER

Fremadrettet holder jeg ro i klassen ved:

- at være supervelforberedt (for det meste)
- at bruge afledningsmanøvrer (brainbreaks - musikvideoer)
- at lade enkelte elever tage pauser - ofte med hjælp fra mig. De mærker ikke altid selv, hvornår det er på tide. Så beder jeg dem gå en runde i gården og komme stille ind, når de er klar til at være med i undervisningen.
- at lade enkelte elever lave krusseduller, imens jeg taler.
- at være tydelig i mine krav. Nogle af eleverne har brug for påmindelser og for at jeg på forhånd fortæller dem personligt, hvordan jeg forventer, de opfører sig i løbet af den kommende lektion.
- løbende at afholde klassesamtaler, hvor vi følger op - og hvor jeg opfordrer børnene til at fortælle hinanden, hvorfor de gerne vil ha ro.
- at afværge de børn, der bakker op omkring støj og uro. At fortælle dem, at det ikke er OK - og at hjælpe dem til at være med til at skabe ro i stedet for uro.

I dag (7/3-12) havde jeg en klassesamtale. Først med hele klassen, hvor de skulle fortælle mig 5 ting, klassens elever var gode til - eller havde forbedret. Dernæst skulle de fortælle mig, hvad de skulle øve sig noget mere på. Til sidst sendte jeg først pigerne og så drengene ud - og så kom de enkelte grupper til orde.

Referatet er fantastisk - prøv lige at se det.

Vi tager temperaturen i 4.a


Hvad går godt i 4.a

Lars: Det går rigtig godt med sproget - ikke at bande så meget mere.

Jens: Det går bedre med at række hånden op

Henrik: Ikke så meget larm som tidligere i timerne

Vivi: Hvordan vi leger sammen…

Henrik: Vi roder ikke særlig meget.

Hvad skal vi blive bedre til?

Mette: Når læreren går, skal man ikke snakke og larme og slås

Anders: Vi kunne også godt blive bedre til sproget, men der er kommet gode fremskridt.

Else: Der bliver nogen gange sagt nogle ting, som ikke bør blive sagt. Nogle ulækre ord.

Henrik: Ikke kommentere så meget.

Mette: At få lov at tale helt ud.

Anna: at lukke flere med ind i legen

Lars: ikke larme så meget i engelsktimerne

….

DRENGENE:

Vi skal lade være med at fjolle så meget, så vi får andre til at grine og får dem med til at lave larm.

F.eks. hvis vi spiller firkant sammen, så skal vi lade nogen snakke. Man får tit ikke lov at snakke ud.

Jeg synes, det er meget svært at lade være med at grine, når andre griner.

Måske skal vi også lade være med at sige ord og fagter, så de andre begynder at grine. Måske skal man bare lade være med at underholde i timerne.

Jeg synes, det er irriterende f.eks. i sidste engelsktime at der var nogen der lå og slåssede på jorden.


PIGERNE

Vi skal ikke holde nogen udenfor og spørge nogen flere om de vil være med

Elevrådsshowet kan virke problematisk. Det skal være OK at have nogen projekter som man øver, uden at andre skal føle sig udenfor.

Jeg synes, der er nogen, der er for meget sammen i skolen, hvor de slet ikke når at lege med nogen andre

Nogen gange så kan jeg godt føle at hver gang der er noget galt, så får jeg skylden