Søgelæsning

Alle børn i 3.b læser. Det er jeg ret stolt af, for det har krævet hårdt arbejde og masser af individuel opmærksomhed. Samtidig ramte jeg rigtig, da jeg valgte at have fokus på bogstavernes lyde og håndfonemerne (Se Lyden), for det har virkelig hjulpet rigtig mange af mine unger godt igang.
Nu skal vi for alvor have hastighed på læsningen - og så skal vi udvide med nye læsestrategier, som f.eks. søgelæsning (skimming). Jeg kalder det søgelæsning, fordi det gør det tydeligt for børnene, hvad vi faktisk foretager os. Vi søger efter bestemte oplysninger i forskelligt tekstmateriale.

Jeg har indtil videre arbejdet med søgelæsning i brochurer (som jeg har fundet på motorvejstankstationer:-) - Lego og Lalandia er et kæmpe hit. Og så har jeg lavet et kompendie til søgelæsning på hjemmesider.

Det har fungeret rigtig fint. Enkelte elever har brug for ekstra meget hjælp og er bedst til de en-strengede opgaver, hvor man ikke selv skal tænke for meget. Men de fleste kommer fint og selvstændigt igennem - og nogle af opgaverne er særligt udfordrende for de sejeste.

Opgaver til Lego + Lalandia-brochurer
Søgelæsning på computer - opgavehæfte