Projektopgave 2004                    

Lige siden 1. klasse har børnene lavet en årlig projektopgave. Jeg synes, det er vigtigt, at lære den arbejdsform helt fra bunden.

Hvert år har jeg fokuseret på forskellige elementer af projektopgaven. Jeg tror ikke på, at børnene kan overskue projektopgaven i sin helhed, men at de kan blive meget dygtige til den arbejdsform, hvis man husker at vægte de forskellige elementer fra år til år. I 4.a er det stadig et slags emnearbejde, men med elementer fra projektopgaven. Vi laver ikke egentlige problemformuleringer (endnu) - vi har heller ikke lavet logbog / dagbog i år. Det element fokuserer vi på senere.

I år er det mundtligheden, der har været i højsædet. Jeg synes, det er forfærdeligt at høre børn "fremlægge" i form af oplæsning. Jeg var inden projektopgavens start overbevist om, at børnene i 4.a sagtens kunne fremlægge uden nogen som helst form for noter eller noget at læse op fra. For mig handler det om de krav, jeg som lærer stiller til det, der bliver fremlagt. Og i år var kravene ikke store, fordi det at skulle fremlægge uden hjælpemidler i sig selv er et stort krav. Lad mig allerede her afsløre; det gik bare SÅ godt. Jeg var simpelthen så stolt af mine elever, da de i grupper fremlagde for deres forældre (som jo selvfølgelig var et taknemligt publikum). Der var ingen børn, der faldt igennem. Men mere om det senere. Her vil jeg prøve at anskueliggøre arbejdet med projektopgaven i 4.a igennem følgende punkter:

Forberedelser    

Årets projektopgave skulle handle om Grønland. Opgaveskrivningen lå nemlig i forlængelse af 4 ugers grønlandsemne, så jeg synes, det var oplagt, da mulighederne ligesom var blotlagt.

De andre 4.klasser lavede projektopgave sideløbende, og det kunne ha' skabt en del tumult og efterspørgsel efter bøger, HVIS IKKE det havde været for en glimrende ordning med fælles BOGVOGN.

På en rullende BOGVOGN havde vi placeret alt det materiale om Grønland, som vi i forvejen havde bestilt på amtscentralen og fællessamlingen + de bøger biblioteket havde. Igennem grønlandsugerne kunne børnene så bruge bøgerne som frilæsning. Man måtte ikke lægge bøgerne i sin klasse, men skulle  i stedet, hvis man var midt i en bog, skrive bogens titel og sidetal ned, og derefter aflevere bogen på reolen igen. På denne måde var alle bøger STORT SET altid tilgængelige. Bøgerne havde vi bestilt før sommerferien 2003, hvilket sikkert er en meget god idé - i hvert fald i forhold til grønlandsemnet, som jeg formoder er et populært emne på netop denne årgang.

GRUPPEDANNELSES-PRINCIPPER:

Jeg har igen i år besluttet, hvilke elever, der skulle arbejde sammen. Der bliver aldrig stillet spørgsmål til det i min klasse. De må være vant til det. Der er selvfølgelig fordele og ulemper. Argumenterne er følgende:

I nogle af de andre klasser, var der børn, der klagede over, at de ikke måtte skrive alene. Det synes jeg er meget farligt, da man sagtens kan forestille sig børn, der kører soloprojektarbejde igennem et helt skoleliv - og hvad lærer de så om samarbejdets sure slid (og fordele!!!)
Jeg vil stadig gerne beskytte de børn, som ingen har lyst til at arbejde sammen med. Det er mig meget på sinde, at ingen føler sig overladt til sig selv. Jeg gør, hvad jeg kan, for at ingen børn skal føle sig mindre værd end andre!
Jeg kan bedst vurdere, hvilke børn, der fungerer sammen, og hvilke der ikke gør. Det er børnene altså ikke selv i stand til i 4. klasse. De vælger oftest med hjertet og sjældent med fornuften. Man kunne argumentere for, at de skal ha' lov at prøve de der "dødssejler-grupperinger", og det får de også i andre sammenhænge.
Mange børn vil vælge den samme veninde om og om igen til at arbejde sammen med. Jeg forsøger at vise dem, at i klassen er der mange forskellige muligheder for valg af samarbejds- partnere.

Og grupperne fungerede. Der var både 2 mandsgrupper og 3 mandsgrupper. Jeg har i år lavet rene pigegrupper og rene drengegrupper. Mine øvrige kriterier var, at børnene skal ha' et nogenlunde ens fagligt niveau, eller i hvert fald næsten + et interessefællesskab. Det lykkedes rigtig godt, bortset fra en eneste drengegruppe, der brugte MEGET tid på at diskutere, hvem der skulle trykke taster, hvem der skulle læse højt for de andre, hvis diskette man skulle bruge til at gemme på osv. osv. De var meget tit i konflikt på grund af småting og skulle have meget hjælp til at komme videre. Men jeg synes dog, det var billigt sluppet, når nu resten af grupperne faktisk fungerede vældig godt.

Krav til projektopgave 2004                              

Alle grupper laver en rapport på HØJST 2-3 sider med billeder og tekst. Rapporten må være skrevet på computer eller i hånden. Teksten, der forfattes, må ikke være skrevet af efter bøger. Sproget skal være "børnesprog". Det vil sige, at de enkelte ord, skal være nogle, som børnene bruger i deres hverdag. Arbejdsgangen skal være, at børnene først læser masser af infostof og efterfølgende lægger infostoffet væk og skriver, det de nu har lært. Hvis de mangler en enkelt faktaoplysning er det selvfølgelig tilladt at kigge i teksten.

Alle grupper har 10 minutter til mundtlig fremlæggelse af valgt emne ud fra 4 billeder lagt ind i et Power Point diasshow

Har man ekstra tid, kan (ikke skal) man lave et kreativt produkt.

Tidsplan (vejledende)   
                      

mandag d. 26. januar:

1. lektion: I har valgt, hvad I vil skrive om. På klassen gennemgår vi planen - hvilke muligheder har man for at finde oplysninger? Hvilke oplysninger kan vi bruge? Hvordan sorterer man? Hvordan begrænser man sig?

tirsdag d. 27. januar:

1. + 2. lektion: Informationssøgning. Læsning. Find alle de oplysninger I skal bruge - og læs dem.
I skal formulere, nøjagtig hvad jeres opgave skal handle om…

onsdag d. 28. januar:

3. + 4. lektion: I skal begynde at skive stikord, smånotater og ting ned, som I allerede nu har lært om jeres emne.
I skal begynde at vælge billeder til jeres opgave - og fremlæggelsen
5. + 6. lektion: Alle arbejder.

torsdag d. 29. januar:

5. lektion: Opsamling. Hvor langt er vi nået? Hvad skal vi nu? Hvad mangler vi? Rapportskrivning

fredag d. 30. januar:


1. + 2. lektion: Alle grupper SKAL ha’ valgt 4 billeder, som de vil bruge til at fremlægge ud fra. De fire billeder skal afleveres til Ann-Berit inden 10-pausen.
Rapport-skrivning

mandag d. 2. februar:


1. lektion: i EDB-lokalet, hvor vi alle lægger vores billeder ind i et Power Point Diasshow.

tirsdag d. 3. februar:

1. + 2. lektion: Rapportskrivning. Alle Grupper øver sig på fremlæggelse

onsdag d. 4. februar:

1.2.3.4. lektion: Alle øver sig på fremlæggelse ud fra de 4 billeder. Alle fremlægger uden notater. Rapportfærdiggørelse og aflevering.

onsdag d. 4. februar: Kl. 17.00 Alle børn og familier mødes i klassen til fremlæggelse af projektopgaver.

Informationssøgning    

Eleverne i 4.a havde følgende muligheder for informationssøgning:
fagbøger om Grønland fra den rullende bogreol
linkside til internetsøgning
skolens bibliotek / mediatek
andre biblioteker
Man kunne også forestille sig at interview kunne danne grundlag for informationssøgning, men for 4. klasse var mundligheden ved fremlæggelsen det, der vægtedes mest. Derfor var mulighederne for informationssøgning begrænsede - og dermed også overskuelige for de fleste.

Alle elever fik en fælles introduktion til internetsøgning via linksiden, hvor vi også fik en snak om hvordan man sorterer og vælger fra. (kritisk vurdering)

I alle mine timer havde eleverne adgang til mediateket og kunne dermed oftest også få en computer, når de skulle bruge en. Men jeg rådede alle grupper til at søge informationer derhjemme, så tiden i skolen kunne bruges "fornuftigt".

Produkt    
                    

Projektopgaven 2004 skulle resultere i mindst to produkter:
en rapport
et power point diasshow, som skulle danne baggrund for fremlæggelsen

RAPPORTEN:

Rapporten var ikke det vigtigste i år. Derfor var kravene små. 2-3 sider inkl. billeder. Forside og kildehenvisninger tæller selvfølgelig ikke med. Nogle af børnene (især piger) var rystede, for hvad skulle de så gøre, når de nu gerne ville aflevere 17 sider!!! Jeg indskærpede fra starten, at man kun måtte aflevere 2-3 sider. Det var vigtigt for mig, at alt krudtet ikke blev brændt af på opgaven, men at børnene havde god tid til at øve fremlæggelse.

Rapporten måtte være håndskrevet med kopierede, påklistrede billeder - den måtte også være sat op i WORD med billeder lagt direkte ind i dokumentet. Jeg stillede ikke store krav til, hvor meget der stod, men mere HVAD der stod. Jeg var meget hård - især overfor mine drengegrupper - i forhold til afskrivning efter bøgerne. Jeg gennemlæste og forlangte at børnene skulle kunne forklare ALT hvad de havde skrevet. Det var selvfølgelig svært for nogen. Men jeg pointerede over for børnene, at jeg hellere ville læse en lille smule, som var godt og selvstændigt skrevet, end at jeg ville læse en hel masse, som bare var skrevet af - eller højst omredigeret en smule. Jeg synes, det er så ærgerligt, når man ser større elever skrive opgaver, der ofte er plagiater, og aldrig tilføjet en selvstændig tanke.

Forsiden af Rapporten skulle indeholde: a) en overskrift, hvorunder der med små bogstaver stod gruppemedlemmernes navne. b) et stort billede midt på siden. c) nederst en begrundelse for, hvorfor man havde valgt netop dette emne.

POWER POINT DIAS-SHOW.

Eleverne har en enkelt gang forud for projektopgaven arbejdet med Power Point. Derfor kunne de fleste bruge det uden ret meget hjælp. STOR FORDEL!! I år havde vi 1 lektion i computerrummet (resten af ugen var den optaget af større elever, der også skrev projektopgave) Forud for denne mandagmorgen lektion skulle alle grupper have fundet fire billeder, som de ville fremlægge ud fra. De billeder (eller henvisninger til web-steder eller bøger) skulle afleveres til mig fredag. Jeg scannede og/eller fandt billederne på nettet og lagde dem ind på de forskellige gruppers disketter.

Mandag morgen loggede alle elever på skolens netværk. Fik udleveret en diskette med fire billeder og fik så lavet deres diasshows. Der var følgende krav:

FØRST skulle alle lægge de fire billeder ind
SÅ skulle / kunne de skrive overskrifter til billederne (men der måtte ikke stå yderligere tekst)
SÅ skulle / kunne de vælge baggrundsfarver / mønstre
HEREFTER kunne de, hvis de havde tid, lave sjove effekter - roterende overskrifter, billeder, der glider ind og ud - lydeffekter osv.

Alle diasshows blev gemt på børnenes respektive disketter - de kunne nu gå hjem og arbejde videre med deres diasshows - eller hvis de havde tid i løbet af ugen, gå på mediateket og arbejde med det. Jeg sørgede for, at alle grupper fik printet de 4 billeder ud. Dem kunne de nu bruge til at øve med.

Fremlæggelse   

Forældre og søskende var inviteret til projektfremlæggelse. Hver gruppe havde forberedt sig (grundigt) til 5 minutters fortælling om de forskellige emner. I år havde vi lagt vægt på at alle skulle lave dias-show i power point og bruge det som udgangspunkt - ingen måtte have manuskripter. Alt skulle altså være tilegnet / lært udenad. De flest havde lært sine remser udenad, men nogle enkelte kunne fortælle ud fra billederne - og da var det helt oppe at ringe!!! Forældrene - og jeg - var meget begejstrede og børnene stolte!!