Projektarbejdsformen - et eksperiment   (04/13)     


Projektopgaven på mellemtrinnet har virkelig kastet mig ud i mange lange tanketråde om, hvorvidt jeg nogensinde har gjort det godt nok..
Og jeg har efterhånden overbevist mig selv om, at det har jeg næppe. Et projektforløb en gang om året giver ikke nogen en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at arbejde projektorienteret, så man til sidst bliver rustet til at gennemføre "den store projektopgave" med en god forståelse af alle dens facetter. Jeg vil bare så gerne gøre det bedre...

Min nuværende klasse har endnu ikke gennemført en eneste projektopgave. Min store udfordring har været, at jeg på ingen måde synes, at disse børn har været rustet til at arbejde på denne måde. Jeg har haft hamrende travlt med at lære dem at tage ansvar for undervisningen - at melde sig ind i stedet for at melde sig ud - at involvere sig og bidrage - og at gøre det bedste man overhovedet kan.

Nu synes jeg faktisk, at børnene i min nuværende 5.a er ved at være klar. Men hvad nytter det, at lave en uges forløb i dette semester - og et enkelt i løbet af 6. årgang? Har de så lært det? Nej, vel?

Nu har jeg fået en idé. Jeg var på et seminar på Hotel Nyborg Strand, som er det DEJLIGT sted... Og første oplægholder var Birgitte Holm Sørensen, som er professor på Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet. Oplægget hed "Grundkompetencer i en digital tidsalder" - og jeg var virkelig optaget af det.

Midt under oplægget opstod idéen til nedenstående forløb. Det startede der med et eller andet, hun sagde, som jeg har glemt, men det satte tanker i gang - og i løbet af dagen udviklede jeg så idéen... Nogle af den slags idéer bliver på notat-papiret - men denne idé synes jeg selv er ret fed, så den har jeg forsøgt at få ned på papir...

Jeg har i skrivende stund endnu ikke afprøvet det på børnene, men jeg skal nok følge op med en evaluering på denne side.

GRUNDTANKEN...
Projektarbejdsformen skal anvendes i den daglige undervisning - og nej - det er jeg ikke alt for god til konsekvent at anvende. Jeg synes selv, mit SANS-SE-VIS-forløb lugter lidt af fisk - men alligevel ikke så systematiseret. Dette forløb er et forsøg på at systematisere. Jeg vil gerne starte meget konkret og så udfolde forløbet differentieret på de enkelte elevers behov og evner.

STRUKTUR...
Jeg har 24 elever i min klasse. Hver elev får en fast fremlæggelsesdag hver anden uge. Hver fremlæggelse må max vare 5 minutter. Når man har fremlagt, vælger man et nyt spørgsmål, som man har 14 dage til at planlægge. Sådan forløber det så længe det giver mening. Udgangspunktet er, at eleverne selv vælger spørgsmålet ud fra et katalog af spørgsmål, som jeg har lavet.

SPØRGSMÅL...
Jeg har indtil dags dato lavet 100 spørgsmål. Hvert spørgsmål står på et ark for sig selv, hvorpå der er forskellige ting, eleven skal forholde sig til / tage stilling til / dokumentere. Jeg udvider løbende kataloget med spørgsmål. De kommer til at stå i en mappe i klassen, hvorfra børnene så kan vælge et spørgsmål, der interesserer dem. Spørgsmålene tager udgangspunkt i alle fag. Spørgsmålene er overvejende konkrete. Det er de, fordi det er vigtigt, at børnene lærer en arbejdsform. Derfor skal det være forholdsvis simpelt at svare på spørgsmålene, så det ikke er emnet, der blokerer for arbejdet, fordi det bliver for svært. Efterhånden som vi kommer længere i forløbet, vil jeg udvide spørgsmålene - gøre dem mere problemformulerende (men dog langsomt).

KRAV...
På hvert spørgsmålsark er der en boks med krav fra læreren. Denne kan differentieres i forhold til forløbets udvikling - og i forhold til den enkelte elev. På de første 100 spørgsmål er kravene differentieret minimalt. Efterhånden vil jeg også stille krav til, hvor eleven skal/må søge viden, så de kommer ud over Google og Wikipedia.

FREMLÆGGELSE...
Ved fremlæggelsen skal eleverne i første omgang bruge billeder/dias til at støtte det fremlagte materiale. På disse dias/billeder, må der IKKE være tekst. Eleverne skal bruge ordkort ved fremlæggelsen. Vi har tidligere arbejdet med brugen af ordkort. Jeg har lavet en skabelon og en beskrivelse af, hvordan man bruger ordkort. Fremlæggelserne foregår spredt over mine timer (dansk/historie/kristendom). Hver fremlæggelse får en fast position først eller sidst i timen - og har en varighed af max 5 minutter. Måske kunne nogle elever får brug for mere tid, men spørgsmålenes karakter lægger ikke op til alenlange foredrag - og på denne måde, tænker jeg, lærer de måske også noget om begrænsningens kunst..

ARBEJDETS FORLØB...
Den enkelte elevs arbejde med fremlæggelsen ligger i deres egen tid. Der stilles ikke skoletid til rådighed.

ALENE ELLER I GRUPPER???
I første omgang skal alle elever arbejde alene. På den måde sikrer jeg mig at alle gennemfører alle faserne op til flere gange. Jeg har overvejet, at vi næste skoleår kan forsøge os med at være to eller flere omkring arbejdet. Men det må vente til jeg har gjort mig erfaringer med denne arbejdsmåde.


SE MATERIALET HER:

Mål
Ark med beskrivelse af arbejdsproces
Ark med konkret eksempel
Gode databaser
Ordkort
100 spørgsmål (eller lige knap:-)
85 nye spørgsmål (eller lige der omkring:-)
Eksempel på kalender


Læs om forløbets igangsættelse
Læs om de første uger
Læs evaluering efter fire uger