Projekt Norden  (09/10)                       

Vi har skudt et projekt i gang på 5. årgang på Mølleskolen, som jeg indtil videre er ellevild med.

Overordnet var vi ude på at få eleverne til at fokusere på nogle enkelte discipliner indenfor projektskrivning i stedet for det sædvanlige tag-selv-bord, som vi er så gode til at kaste eleverne ud i - for derefter at tage os til hovedet, når de sædvanlige elever ikke kan overskue "hele pakken".

Vores fokus lå dels på faglig læsning og læsestrategier - og dels på rapportskrivning - altså skriftlighed og indholdet af dette.

Vi delte forløbet op i 3 faser - fordelt på tre uger:

1) info-ugen
2) skrive-uge
3) fremlæggelses-ugen

I løbet af de tre uger med faglig læsning skulle hver elev læse en roman af en nordisk forfatter. Vi havde samlet en bogvogn fyldt med bøger fra biblioteket i forskellige sværhedsgrader. Hver elev skulle lave en bograpport, som blev hængt op på store opslagstavler på gangen med et scannet billede af bogens forside.

Mål for forløb med faglig læsning
Læsestrategier til ophæng (pub)