Ordklasser og sætningsanalyse i 5.a    

Den første udfordring er egentlig at overbevise eleverne om vigtigheden af at være hamrende god til ordklasser og sætningsanalyse.
Mine argumenter er:
- at man bliver bedre til at skrive varieret.
- at man bliver bedre til at stave, når man kender sine ordklasser og deres bøjningsformer.
- at det er en vigtig basisviden i forhold til sprogfag
- at det er danskfagets færdighedsregning - så hvis man er mere til matematik end til dansk, så er her muligheden for at svømme som en fisk i danskfaget...
- at ordklasser og sætningsanalyse er en af mine favoritdiscipliner i danskfaget. Det er på mange måder lige ud af landevejen. Alle kan lære det, bare vi gør det rigtigt.

Der er sikkert flere gode argumenter, men disse er mine favoritter i 5.a.

Jeg synes, børnene i 5.a er hamrende gode til ordklasser. Vi arbejdede ikke meget med det i 4. klasser - måske i slutningen, men igennem det sidste halve år har vi løbende været omkring det. Kontinuitet. Og på en eller anden mystisk måde, fik jeg gjort det rigtige... Startet det rigtige sted - bygget det op på den rigtige måde i forhold til mine elever, for de fleste har faktisk bare rigtig meget styr på det...

En af de aller- allervigtigste ting har været dette:

- Jeg lærer børnene, hvordan man genkender ordene indenfor de forskellige ordklasser med definitioner - hvilke typer ord findes i de forskellige ordklasser? Jeg stiller spørgsmålet: "Hvordan genkender vi et udsagnsord?" - og svaret må ALDRIG være: "Man sætter at eller jeg foran", for det gør dem ikke bevidste om, hvilke typer ord, der er navneord eller udsagnsord. Når jeg spørger: "Hvad definerer et udsagnsord?", svarer børnene: "Det er ord, der beskriver en handling eller en tilstand." - og de ved præcis, hvad de to betegnelser dækker over. Tilstanden har været svær at få på plads... Til at begynde med betegnede vi udsagnsordene, som ord der fortæller om noget man gør, og efterhånden har vi udvidet med tilstanden...

"Hvordan genkender vi et navneord?" ALDRIG må der svares: "Man sætter en - eller et foran". FY!! Nej, man definerer hvilke ord, der kan være et navneord, for så finder man dem langt lettere, når vi skal arbejde med sætningsled... Det rigtige svar er selvfølgelig: "ting, væsener, steder og begreber" - og vi finder altid mange eksempler.

"Hvordan genkender vi et tillægsord?" - Her SKAL man svare: "Tillægsord fortæller noget om navneord." Det er SÅ vigtigt, at børnene ved dette, for ellers kan de ikke skelne mellem tillægsord og biord.

"Hvordan genkender vi biord?" - "Det er ord, der fortæller noget om udsagnsord - altså om handlingen" - masser af eksempler...

"Hvordan genkender vi et forholdsord?" - Til at begynde med fandt vi forholdsord ved at bruge en bold og placere den i forhold til forskellige genstande. Først senere udvidede vi til definitionen: Beskriver forhold mellem ting, steder, tidspunkter og personer.

"Hvordan genkender vi et stedord? - Jeg har endnu ikke skelnet mellem de mange forskellige kategorier af stedord, men vi definerer stedord, som ord, der står i stedet for navneord. Og så fyrer vi masser af eksempler af.

Ud over dette har vi snakket om bindeord og numeralier - disse - sammen med kendeord (som ikke er en ordklasse, ved jeg godt, men vi kalder dem ved navn alligevel) - har jeg først vist dem for ganske nylig.
...

Ovenstående er bare definitionerne... Hvordan i alverden har jeg fået dem til at sidde fast?

I august/september, da
var godt vejr, lavede vi mange udendørs øvelser med ordklasser...

Eksempelvis:

Rigtig mange øvelser med ordkort... Til at begynde med havde vi kun fokus på navneord, udsagnsord og tillægsord - senere udvidede vi med stedord og forholdsord - senere endnu biord.

F.eks. spredte jeg en masse forskellige ordkort på et afgrænset område. Jeg stillede mig ved det store egetræ og bad dem komme med en valgfri ordklasse. Når de gav mig kortet, skulle de fortælle mig, hvilken ordklasse det drejede sig om. Jeg kunne også bede dem om KUN at komme med udsagnsord - eller en anden ordklasse. Jeg kunne bede dem parvist dele ordkortene i ordklasser - ved at lade dem gå i makkerpar, taler de sammen og øver sig i at sætte ord på. Vi har brugt ordkortene mange gange - især drengene profiterer ved at komme ud og sortere.. Men allerbedst, når de skal sætte ord på - enten overfor mig eller hinanden - i stedet for bare blindt at sortere uden at tænke nærmere...

Jeg gav dem en anden gang en hel masse skolegårdskridt - rød gruppe - hvid gruppe - gul og grøn - blå... Hver farve repræsenterede en ordklasse - hver gruppe fik en farve... Og så skulle der skrives masser af ord... Til at begynde med tilfældigt - men så begyndte de at samarbejde, så tillægsordene skrev sig på navneordene osv... Kæmpestore kulørte ord i hele skolegården.

Jeg gav hver elev en ordklasse - selvfølgelig flere af samme slags - og så skulle de finde sammen og danne en sætning, hvor hver elev fandt på et ord fra deres udvalgte ordklasse - og selvfølgelig skulle sætningen også passe.

Jeg gav hver elev et ordkort fra blandede ordklasser og bad dem finde sammen med kammerater med den samme ordklasse...

...

Derover har jeg nogle notebook-filer - helt simple - ikke den store kunst, som vi ind imellem bruger til at repetere... Gennemgår alle ordklassernes definitioner - igen og igen og igen...

...

Derudover har jeg bygget mine diktater sådan op, at de i dette skoleår består af en tekst (om en forfatter indtil videre) - opgaver - herunder altid en opgave, hvor de skal finde et bestemt antal ord fra en bestemt ordklasse. Når vi så gennemgår dem efter diktaten er gennemført, så snakker vi altid om, hvordan de forskellige udsagnsord "grupperer" sig. "Hvordan kan vi opdele navneord i kategorier?" - "Hvilke forskellige slags egennavne er der på tavlen?" - "Hvordan passer de forskellige udsagnsords bøjninger sammen?"

...

Derefter tog jeg hul på sætningsanalysen... Det var sjovt (personligt elsker jeg sætningsanalyse!!!)...
Jeg havde forskellige sætninger på notebookfiler... Først skulle børnene bestemme ordenes ordklasser, som jeg skrev over ordene på filen. Derefter kan vi så - let som ingenting - analysere...

Hvordan finder vi udsagnsled? Ved at finde ord, der beskriver sætningens handling.. Ved at finde udsagnsordene... Grundleddet er let - for hvem foretager handlingen? - Forholdsordsleddet kan de finde, fordi vi tidligere har defineret forholdsordene... IGEN får vi repeteret alle ordklasserne - men efterhånden også placeret flere og flere sætningsled....

JEG ELSKER DET...


Jeg vedlægger mine notebookfiler i tilfældig rækkefølge. Jeg synes egentlig ikke de er geniale... Men måske kan de alligevel bruges.


ordklasser 1
ordklasser 2
ordklasser 3
ordklasser 4