Onkel Henrik og den skaldede kat    

Forløb 1. del

FÆLLESSANG: Der var en gammel gubbe

Oplæsning af ”Onkel Henrik og den skaldede kat" af Henrik Nordbrandt til og med linje 14.

Hurtigskrivning på tid: ”Hvad sker der?”

Det skrevne præsenteres i 5-6 mandsgrupper

FÆLLES:

Genrebestemmelse

Tekstens form

Fortælleren - modtageren

I GRUPPER (2-3 personer)

4. klasse: Hver gruppe får et uddrag af novellen (f.eks. en side) 6. klasse: Hver gruppe får hele novellen.

Grupperne skimmer novellerne igennem. OPGAVE: Understreg LØGNE med rødt.

Grupperne fremlægger på klassen. Eleverne skal under fremlæggelsen være opmærksomme på, om de er enige med de andre grupper.

OPSAMLING:

Samtale om løgnen i teksten. Hvad kan opklares / afvises? Hvordan?

Forløb 2. del

FÆLLES:

Samtale om løgn som begreb

PARARBEJDE:

Find eksempler i teksten på, hvad der fortælles om onkel Henrik. Hvordan er han? Kan du lide ham? Hvorfor / Hvorfor ikke?

OPSAMLING:

Hvad gør ”Og rigtig god aprilsnar” ved historien (og sympatien)?

Forløb 3. del

I GRUPPER (2-3 personer):

Hver gruppe får udleveret en lille stak papir med forskellige udsagn. Hver elev trækker et udsagn og bruger 2-3 minutter på at forberede en løgnehistorie med udgangspunkt i udsagnet. Alt afhængig af elevgruppe, kan man give dem rammer at fortælle ud fra, ved f.eks. at sige - hvad sker der før og efter udsagnet?

Efter et par minutters forberedelse fremlægger eleverne deres løgnehistorier for hinanden i grupperne. Herefter vælger eleverne sammen et af kortene.

Ud fra dette kort skriver gruppen en fælles løgnehistorie. Til denne løgnehistorie laves en illustration. På illustrationen skal løgnen være det mest markante - det tydelige - det, der fylder allermest. Denne illustration skal bruges som baggrund / kulisse, når historien fremføres for klassen.

Forløb 4. del

FÆLLES:

Samtale om kropssprog, mimik, stemmeføring, som kan bruges til at understrege løgnen.

PÅ KLASSEN:

En løgnagtig battle. Læreren lægger ud med at udfordre en elev til at battle i løgn. Man bruger f.eks. udgangspunktet: ”Min far er……” Herefter handler det om at overgå hinanden i løgnehistorier om farmand. Man kan evt. battle på tid. Eleverne battler to og to - enten foran klassen - eller på én gang.