Niveaudelte staveord i 4.a 11/12       

Min matematikmakker, Lene, arbejder med et system, hvor opgaverne i matematikbogen er inddelt i 3 sværhedsgrader, benævt SMALL, MEDIUM og LARGE. Ud fra et afkrydsningssystem laver hver elev de opgaver, der passer bedst til deres niveau.

Jeg har forsøgt at overføre det samme system til diktaterne. Altså arbejder jeg med en inddeling, der hedder SMALL, MEDIUM og LARGE. Eleverne får staveordene med hjem om mandagen. Jeg lægger dem selvfølgelig også på INTRA, for så er der ingen undskyldninger for ikke at få dem øvet. Til hvert staveordsark hører nogle opgaver. Der er dels en "opskrift" på, hvordan ordene skal øves - og så er der gerne en ekstra opgave - enten en fælles opgave - eller forskellige opgaver til de forskellige niveau.

Fredag har vi så diktaten. Eleverne har hæfterne parat. Jeg dikterer tre ord ad gangen. Siger tydeligt: "Small skriver xxxx" og bruger ordet i en sætning. Derefter videre til MEDIUM - osv.

Det fungerer rigtig godt for mig - og børnene også. Jeg har en håndfuld elever, som er voldsomt staveudfordrede. Nogle har det så slemt, at det er svært at stave selv lydrette ord. Niveauerne er derfor tilrettelagt således, at SMALL består af lydrette ord, samt nogle af de 120 hyppigste. MEDIUM er til dem, der ligger på 4. klasses niveau. Der er enkelte udfordringer, enkelte bøjninger, stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter. LARGE er svær. Den er tiltænkt de elever, som gerne vil udfordringen. Flere ord kender de ikke betydningen af - og det er altid en del af lektien at undersøge ordenes betydning. Der er svære bøjninger og åbenlyse fælder.

Her er foreløbigt 9 staveordsark. Sværhedsgraden er stigende.
STAVEORD 1
STAVEORD 2
STAVEORD 3
STAVEORD 4
STAVEORD 5
STAVEORD 6
STAVEORD 7
STAVEORD 8
STAVEORD 9
STAVEORD 10
STAVEORD 11
STAVEORD 12
STAVEORD 13
STAVEORD 14
STAVEORD 15
STAVEORD 16