Læsning - evaluering og planer i 5.b (08/18)

Dette indlæg skal være dels et tilbageblik - dels en evaluering - og dels et fremadrettet blik på læsning.

Jeg har været stærkt optaget af læsning igennem hele mit forløb med nuværerende 5.b. Du kan læse om det:

Læseindsats i 2. klasse


Søgelæsning i 3.klasse

Læsehastighed i 3. klasse

Læselog på Skoletube

Læsning, nu kører det i 4. klasse


..... og det har virket - synes jeg. Børnene i 5.b er faktisk ret dygtige læsere. Nogle børn med større hastighed end andre. Nogle børn læser med større indlevelse end andre - og nogle mere flydende end andre. Men alle børn læser - og alle børn læser ret sikkert.

Når jeg tænker tilbage på alle de mange indsatser - og jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske dem alle:-) - så er der noget, jeg synes, har været af virkelig stor vigtighed.

DET FØRSTE OG VIGTIGSTE...

.... er mit arbejde med at skabe klassefællesskab. "Hvad har det med læsning at gøre, kan du spørge?" Alle børn udvikler sig bedst i et fællesskab, hvor de ikke er bange for at være "dårligere", "langsommere" og "anderledes" i forhold til de andre. Alle børn udvikler sig bedst i det fællesskab, der anerkender og giver plads til forskelligheder - OG AT VI TALER ÅBENT OM VORES FORSKELLIGHEDER - OG TØR VISE DEM. Vi er nået rigtig langt i 5.b. Og det er mærkbart, at det har betydning for alle børns læringskurver. Hvor mange børn har ikke siddet med en tykkere og sværere bog i hænderne - end de egentlig magter at læse, fordi de gerne vil være lige så dygtige som de andre? Fordi de er bange for, hvad de andre tænker, hvis de er nødt til at læse en lettere bog.... (Jeg vender tilbage til dette senere).... Hvordan er du så nået derhen, Ann-Berit? - kunne man så spørge... Det er en LANG historie - og jeg har lyst til at fortælle den her. I korte træk hedder det:
* Jeg taler altid åbent om børns udfordringer på klassen (skal man skjule noget for andre, så misforstår de andre ofte dine reaktioner, fordi du lader som om, du magter situationer, du i virkeligheden ikke magter eller forstår). Jeg italesætter, at i "vores klasse tør vi godt tale om tingene" - og jeg gør det selvfølgelig med respekt for den enkelte og i den enkeltes tempo, men jeg gør det - også selvom børnene ikke altid har lyst. De opdager det befriende i, at de andre kender til - og sagtens kan rumme "mine udfordringer".
* Jeg kommunikerer rigtig meget med forældrene. Igennem fredagsbreve, hvor jeg fortæller de gode - og de udfordrende historier åbent og med navns nævnelse. Forældrene elsker det.
* Jeg har tæt samarbejde med forældre, hvis børn er "udfordrede" i perioder. Jeg har samtaler med de enkelte børn, som oftest handler om at arbejde med egne tanker om sig selv i fællesskabet. Jeg skriver altid hjem til forældre, hver gang jeg har talt med et barn, så de også kan tale med børnene derhjemme, og så de kan følge tæt med i, hvad vi arbejder med i skolen. Jeg skriver også ofte til forældre, hvis børn er udfordrede, når jeg har en dejlig historie at fortælle. Det er så befriende at få at vide, at ens barn lykkes med noget, når det kan være svært.
* Jeg sørger for at børnene kommer rigtig meget på tværs af hinanden i klassefællesskabet. Jeg fortæller børnene, at fællesskabet er vigtigere end individet - og også hvorfor. Jeg fortæller dem, at det er en plan jeg har - og når jeg skifter pladser hver 2. uge, når jeg laver grupper, når jeg laver legegrupper, når jeg laver frikvartersaktiviteter sammen med børnene, så er det fordi jeg har en plan - og i den plan er fællesskabet omdrejningspunktet. Alle børn i 5.b ved, at fællesskabet er det vigtigste - og de ved også hvorfor, for jeg har talt om det i 4. år. Jeg siger også til børnene, at de selv må bestemme, hvem de vil lege med og være bedste venner med i deres egen tid, men at henne i skolen er det vigtigt at melde sig ind i fællesskabet, det er vigtigt for fællesskabet at alle er med og at alle løfter i flok.
Der er meget mere i den hat, men det var lige et par overskrifter.

DET ANDET OG OGSÅ RET VIGTIGE...

..... er, at jeg holdt øje med deres læsning fra starten. Ingen fik lov til at lade som om de læste (ret længe), fordi de valgte bøger, som var for svære. I klassen - i 1. og 2. klasse - havde vi kasser med bøger delt op efter let-tal - og børnene fik selv lov at vælge. Det gik dog ret hurtigt op for mig, at der var flere børn, der ikke kunne læse de bøger, de sad med. Men havde valgt dem, fordi de gerne ville læse det samme som "de hurtige læsere". Jeg kom hurtigt igang med at bede børnene læser højt for mig individuelt (især sidstnævnte) og på den måde fik jeg italesat, at de ikke måtte vælge bøger fra den let-tal-kasse, men kunne guide dem hen i de rigtige kasser, og på den måde tvinge dem til at vælge rigtigt. Jeg brugte tommelfingerreglen, at der kun måtte være få ord på en side, man ikke kunne læse, og hvis der var for mange, skulle man skifte til en med et lavere let-tal. Jeg læste også højt med de børn, som havde brug for at blive løftet. Jeg havde 3-4 morgenbånd hver uge - og brugte dem konsekvent på børnene. Jeg laver ikke kaffe i børnenes tid (undervisningstiden), jeg kopierer ikke til næste time, jeg forbereder mig ikke - jeg bruger undervisningstiden på børnene. Det har været lidt af en øjenåbner for mig at vende mine tanker i den retning, for jeg har mange gange i mit lærerliv tænkt: "så nu arbejder de - så kan jeg lige lave kaffe - eller kopiere - eller sætte mig ved computeren..." Sådan har det bare været. Men idet jeg valgte at al min tid skulle gå til eleverne, så blev al den tid, de læste om morgenen brugt på enkelt elevers læseløft. Jeg læste fast med forskellige børn - de læste højt for mig - og jeg kunne følge med i deres læsestrategier og støtte dem, så de fik de fornødne redskaber. Jeg kunne også afsløre dem i at skyde genvej - i deres dårlige vaner - og tvinge dem tilbage på læsesporet. Jeg har også haft forløb med gentaget læsning. Du kan læse om det i bogen "Flydende læsning i praksis" - eller en smule her: http://www.ann-berit.dk/laesehastighed.html.
Det har virkelig skubbet til en del elever.

DET TREDJE OG VIRKELIG VIGTIGE - OG GID JEG HAVDE GJORT DET FRA STARTEN -

..... er med udgangspunkt i mit rimelig store kendskab til skønlitteraturen til indskolingen og mellemtrinnet (qua mit arbejde på PLC). I starten af 4. klasse lavede jeg morgenlæsekasser - i første omgang til de langsomste læsere. Det er tidsskriftkassetter med bøger, som jeg har valgt - lette bøger - tynde bøger - overkommelige bøger. Det bredte sig, fordi flere og flere ønskede en morgenlæsekasse - og omkring efterårsferien i 4. klasse havde alle elever sådan en. Jeg kan overskue at finde bøgerne, fordi det er rimelig let for mig.  Det kan godt være en stor opgave, men hvor var det fedt. Pludselig blev det en "regel" at man ikke måtte læse tykke bøger i morgenbåndet - man skulle læse lette bøger, som man kunne læse hurtigt - og vi havde fra starten af skoleåret stor fokus på - HVORFOR.... I morgenbåndet læser vi ikke (udelukkende) for vores fornøjelses skyld, men for at træne læsehastighed - og alle børn (undtagen Bertram, som helst vil læse tykke bøger - og også magter det, men også har godt af at læse de tynde, og gjorde det, fordi jeg sagde det) profiterede af de tynde bøger. Sidst på skoleåret fik børnene i højere grad lov til at få indflydelse på indholdet af læsekasserne, men rigtig mange børn vil stadig gerne have, at jeg vælger. Så det gør jeg. Det har bare sat skub i læsningen hos alle børn. Her i starten af 5. klasse er jeg igang med årets første læsetjek. Jeg sidder udenfor klassen og lader børnene læser højt i en lix 21-tekst i 1 minut - og så laver jeg en registrering i vores log i MinUddannelse i deres elevplan. Der er fuldstændig ro i klassen imens. ALLE læser i 25 minutter. Det er SÅ fedt.

DET FJERDE OG VIRKELIG OGSÅ VIGTIGE....

..... er vedholdenhed. Jeg må indrømme, at jeg ofte har lavet tiltag - det ene efter det andet - som er strandet, fordi noget ikke lige virkede efter hensigten - eller fordi det var svært - eller forbundet med frustration fra elevernes side - og så gav jeg op.... Men jeg har holdt fast og været beslutsom og insisterende - og samtidig har jeg også hele tiden fulgt nøje med i den enkeltes udvikling. Jeg har gennemsnitligt lavet 2-3 læsetjek med hvert barn i løbet af et skoleår. Jeg har registreret deres status i Min Uddannelse - i elevplanens noter - så forældre og børn kunne følge med - og beskrevet hvilken tekst, de har læst - hvor mange ord i minuttet - om de læser flydende - selvkorrigerer - med ophold ved tegn og med indlevelse.

....

OG HVAD SÅ NU?

Jo - her i 5. klasse fortsætter vi med morgenlæsekasserne - og jeg vælger stadig bøger til rigtig mange børn - nogle får lov at vælge selv, hvis jeg har godkendt bøgerne. Min plan er, når jeg er færdig med dette læsetjek (om 14 dage), at alle børn skal lave et "læsekort" med deres foto. Her skal stå, hvilket lix-tal de højest må vælge, hvis de skal træne læsehastighed - og hvilket lixtal de må vælge, hvis de skal hyggelæse. I skolen træner vi kun læsehastighed. Hyggelæsning må de gøre derhjemme (endnu). Og så skal de lære at orientere sig i bøgernes lix-tal, før de vælger. Vi læser kun i morgenbåndene - og bruger det nogle gange, hvis der er en tidsrest, men det er sjældent. Jeg vil fortsat italesætte, at læsning i skolen i høj grad handler om at træne, for det giver børnene en bevidsthed om (og legitimitet til) at de skal vælge "lette" bøger, fordi læsningen skal trænes flydende og uden afbrydelser. Og så vil jeg have fokus på de børn, som læser med den laveste hastighed - jeg har ganske få, som læser usikkert - og de skal løftes. De får ikke lov til at vælge selv. De vil skulle gennemgå små "læseforløb", hvor de skal lynlæse virkelig lette bøger - og så tjekker vi læsehastighed efter hvert "forløb". Og forhåbentlig kan de se en udvikling. Og så vil jeg lade dem lave nye indlæg til de læselogs, som vi bruge i 3. klasse og ikke så meget i 4. klasse, for så kan de selv se, hvordan deres læsning har udviklet sig. Så der skal laves nogle læsevideoer.