Efter 4 uger....    

Jeg er jublende begejstret..

Jeg skal forsøge at begrænse mig - og måske strukturere min begejstring en smule. Bare for at gøre den lidt mere overskuelig. Men for pokker, hvor jeg synes, det er godt, det her!!

Alle mine elever har fremlagt to gange, når vi er færdige i morgen fredag. Alle har endnu en fremlæggelse i vente inden sommerferien indhenter os.
Jeg har set rigtig mange flotte fremlæggelser. Både fra de elever, som jeg havde forventet ville brillere i denne disciplin - men i høj grad også fra elever, som ikke nødvendigvis viser mig så meget til hverdag. Her kan de ikke gemme sig. De kan ikke løbe fra rampelyset. De er nødt til at påt-age sig det ansvar, det er, at undervise deres kammerater i ca. 5 minutter.

Især en af mine nye piger imponerer mig. Hun vælger ikke de letteste spørgsmål - og hun forstår at strukturere og formidle på en måde, så kammeraterne også forstår, hvad hun fortæller. En af mine drenge er nemlig udfordret af at være "den kloge", der vælger de allersværeste spørgsmål - og sidder lidt fast i at formulere sig på så højt en niveau (hvor jeg også har ham mistænkt for ikke selv helt at være med), at ingen af kammeraterne får noget ud af det - og det er jo også en del af formidlingens kunst - nemlig at tale, så tilhørerne forstår det fortalte.

En stor håndfuld elever (6-8 stykker) magter en fremlæggelse, der rækker hen over 3 dias - og de fortæller ret bundet fra ordkort eller manus. Men de indfrier mine forventninger. For nogle af dem er det nemlig en kæmpe overvindelse alene at stå foran klassen. Den næste håndfuld (8-9 stykker) fremlægger sikkert og rimelig struktureret og fortæller højt og tydeligt - og ind imellem løsrevet fra ordkort eller manus. De har ikke flere end 5 dias, men de forstår at bruge billederne, når de fortæller. Den sidste flok er på et højt niveau. Det er elever, som fortæller frit og kun bruger ordkort eller manus til at sætte i gang og huske vigtige årstal eller svære navne. Deres dias er interessante - deres strukturering af stoffet er imponerende. De kommer langt omkring og dybt ned i stoffet og deres foredrag efterlader kammeraterne med stive ører og åbne øjne...

Jeg skriver masser af ros i elevernes hæfter - på deres spørgsmålsark i den dertil indrettede boks til evaluering. Jeg skriver rigtig meget pænt og skønt, for jeg tror, at alle vokser mest af ros - og så sørger jeg for at komme med et enkelt konstruktivt kritikpunkt. I sidste runde - altså i løbet af de sidste to uger - vil jeg give en mundtlig evaluering på klassen - så har alle lige fået to forsøg, inden de får ros og bliver grillet lidt foran kammeraterne.

Når oplægget er afsluttet spørger eleven, som har fremlagt, om der er spørgsmål. Han/Hun svarer så godt som muligt - og siger gerne: "Det ved jeg ikke", hvis dette er tilfældet - man kan nemlig ikke vide alt. Derefter siger han/hun: "Er der nogen, der har lært noget nyt?" - og alle bidrager med stumper af det, de kan huske, de har lært.. I begyndelsen styrede jeg denne spørgerunde, men nu klarer eleverne det selv. Det er egentlig også ret fedt.

JA... Jeg bruger meget tid på det. Det er jo indledningen til ALLE mine lektioner i løbet af ugen. Men jeg synes, det er det hele værd. Det kan godt være, at jeg strækker den lidt, så det efter ferien ikke kommer til at blive så omfattende rent tidsmæssigt. Enten ved at lade dem fremlægge en gang om måneden - eller også ved at lade dem fremlægge i små grupper.. Det finder jeg ud af senere. Jeg synes bare, tiden er rigtig godt givet ud. Alle elever får noget godt ud af at stå foran de andre og være den, der styrer - den, der underviser.

Jeg er stolt og glad, fordi jeg synes, mine elever klarer det rigtig fint. Alle er forberedte - og hvis nogen bliver pressede er jeg med på at flytte på tiderne. Kalenderen hænger i klassen - så kigger vi bare på den... Det virker.

Jeg har givet børnene en mulighed for at vælge selv, når de HAR valgt to af mine spørgsmål. Nogle vælger dog mine spørgsmål - men en del vil også gerne selv bestemme. Så skal vi nok høre en del om Justin Bieber eller One Direction... Næste år er det helt sikker mig, der bestemmer mest.